Information » Medaljer » Motivering

Motivering for medaljemodtagelse

Billedhuggeren Morten Stræde er i 2000 tilkendt Eckersberg Medaillen med følgende motivering:
Morten Strædes omfattende produktion har siden 80?erne, i værkets eget sprog, insisteret på skulpturen.
En ny modernisme, en tilbageholdt minimalisme, der har grebet fat, dybt i det klassiske rum og samtidig indskrevet sig med nye formuleringer af værkbegrebet.
Hemmeligheder, tildækket i et samtidssprog, er vristet ud af materialet med uhyre præcision og i et tydeligt greb.
Skulpturværket har indtaget linierne, fladerne, rummene, pladserne og omgivelsen på sin imaginære sokkel.
Skulpturens genstande breder sig ud. Svimlende uden centrum.
Morten Stræde gemmer på sine hemmeligheder, skjuler dem i materialets sammenskæringer, mens han hvirvler lys og mørke, varme og kulde - stjernerigt omkring i en sky af kulturelle referencer.
En stor fortælling. Genfortællingernes fortælling, der ingen ende vil tage.
Det er for denne kunstneriske indsats Morten Stræde udmærkes med Eckersberg Medaillen.