Information » Medaljer » Motivering

Motivering for medaljemodtagelse

Kunsthistorikeren Mogens Nykjær er i 2006 tilkendt N.L. Høyen Medaljen med følgende motivering:

Mogens Nykjær har gennem 30 års forskning ? blandt andet gennem lange ophold ved Det Danske Institut i Rom - opbygget en uovertruffen viden om Rom og Italien, hvis billed- og bygningskunst han har formidlet gennem et langt forfatterskab. Han har skabt betragtelig ny viden om og indsigt i Roms og Italiens kunsthistorie.

Særlig fortjenstfuld er hans evne til at skabe dialog mellem disse indsigter og kunsten i de omkringliggende latinske lande. Denne indsats kommer tydeligst til udtryk i hans sidste arbejder, bøgerne: ?Peterskirken? og ?I Pavernes Rom?.

Gennem tilbundsgående forskning og i et alment tilgængeligt sprog åbner han Roms genrejsning fra begyndelsen af 1300-tallet til i dag for et bredere publikum.

Mogens Nykjær udtrykker sig altid i et levende, afbalanceret og rytmisk sprog.
Når man går i Rom, virker byen såre naturlig. Mogens Nykjær gør imidlertid rede for, at byens gadeforløb ? plan, pladser, paladser ? lige som bestillinger af GIGANTopgaver til malere og billedhuggere ? er resultatet af indsigt, planlægning og handlekraft fra pavekirkens kunstkyndige ledelse.

Paverne, der så sig som de gamle kejseres arvtagere, genskabte byen for at kaste glans over sig selv og Kirken. Ofte blev vidunderlige bygninger revet ned, for at endnu mere pragt kunne genopstå.

Byplan, arkitektur, skulptur og maleri bliver i bøgerne føjet meningsfuldt sammen.

For denne store indsats udmærkes Mogens Nykjær med N.L. Høyen Medaljen.