Information » Medaljer » Motivering

Motivering for medaljemodtagelse

Billedhuggeren Henrik B. Andersen er i 2008 tilkendt Eckersberg Medaillen med følgende
motivering:
Henrik B. Andersens skulpturelle værker står stærkt. Hans samlede produktion viser stor diversitet.
?Ostranenie?, fra 1989 er tilsyneladende en traditionel bronzeskulptur af en afrikansk gazelle. - En impala stående på en sokkel. Skulpturens gazelle er sunket ned i soklen, som var soklen af kviksand.
Værkets titel ?Ostranenie? henviser til den kunstneriske strategi. Ved brug af satire presses publikum til at opleve det velkendte på en mærkelig eller fremmed måde.
Et andet betydeligt værk i Henrik B. Andersens produktion er ?Optike, Spectativus? fra 1992. Skulpturenhandler om kompleksiteten i at se, at blive set. ?Optike, Spectativus? er en forestilling, en samling, nogle ophobninger, - en mangfoldighed af elementer og skulpturelle principper.
?Space Model? fra 2007 er konkrete modeller til rumskibe, bygget op af hvidt karton og brun tape. ?Space Model? henviser til et sted i det ydre rum, til jordklodens udestue. Værkerne bliver nærværende i kraft af, at de med deres sårbare materiale, den mindre skala, og den fra legetøjsmodeller genkendelige form, hænger på væggen som relieffer. De forholder sig direkte til beskueren med en klarhed som værker i et bevidstgjort barns værelse.
Henrik B. Andersens værker er komplicerede, dybt alvorlige, legende og altid overraskende. Derfor tildeles Henrik B. Andersen Eckersberg Medaljen.

Værker vist i forbindelse med modtagelsen