Information » Medaljer » Motivering

Motivering for medaljemodtagelse

Arkitekten Louis Becker er i 2011 tildelt Eckersberg Medaillen med følgende motivering:
Louis Becker har sat sig det mål at føre dansk arkitektur ud i verden ved at arbejde konceptuelt med arkitektur i stor skala.
Louis Becker og Henning Larsen Arkitekter skaber planlægning og bygninger af høj kvalitet. Design og detalje gør det ikke alene, der skal gives argumenter til bygherren, der skal være en åben dialog, og der skal gives ideer, som bygherren kan tage til sig som sine egne. Spørgsmålene der stilles, er mere åbne, end vi hører dem i Danmark, og denne rolle for arkitekten handler om, at argumenterne bygger på reel viden fra en bred kreds af fagfolk. Designmæssigt handler det også om, hvordan for eksempel bæ-redygtighed bliver en arkitektonisk disciplin.
Metoden er grundigt at undersøge, hvad der skal gøres, og først derefter tilføre en ar-kitektonisk idé, der i samarbejde med bygherren og stedet skaber identitet, stolthed og en lokal forankring.
Louis Becker skaber arkitektur, hvor det er langt mere på færde end det æstetiske, der udvikles ideer - der tilføres en skandinavisk arkitekturopfattelse - i en åben dialog, og der tilføres mere end der spørges om.
Louis Becker har for Henning Larsen Arkitekter på enestående vis sat sig for at bygge og udforme byer, dér hvor det gør størst forskel, hvor det påvirker en samfundsmodel og hvor løsningen er et arkitektonisk svar.

Værker vist i forbindelse med modtagelsen