Information » Medaljer » Motivering

Motivering for medaljemodtagelse

Billedkunstneren Kirsten Dehlholm er i 2013 tilkendt Thorvaldsen Medaillen med følgende motivering:
Det billedkunstneriske udgangspunkt – den visuelle komposition - det sansede rum – og et særligt scenisk sprog på grænsen mellem performance og udstilling er rammen om Kirsten Dehlholms udtryk.

Gennem 35 år, først med Billedstofteateret og siden performanceteatret Hotel Pro Forma har Kirsten Dehlholm undersøgt og iscenesat komplicerede og eksistentielle temaer – metafysik - tro – identitet – krig for blot at nævne nogle.

Hver ny forestilling er et nyt eksperiment, der udmøntes i unikke, stedsspecifikke og stramt komponerede rumlige billeder i et samarbejde med andre kunstnere på tværs af grænser og medier.

Kirsten Dehlholm udmærkes med Thorvaldsen Medaillen for sin altid fornyende, undersøgende tilgang til det billedkunstneriske udtryk og for sin sans for det stærkt konfronterende sceniske rum.

Værker vist i forbindelse med modtagelsen