Rådgivning om kirkekunst

Der kan være mange grunde til, at en menighed ønsker forandring i sit kirkerum. Det kan være utilfredshed med et enkelt specifikt element, en generel stemning eller konkrete praktiske forhold. Men sandsynligvis er der tale om flere samvirkende omstændigheder, der fostrer idéen om, at her må ske noget nyt.

Derfor må man som udgangspunkt se og forstå kirkerummet som en helhed, dets egenart og særlige karakter. Enhver kirke rummer det kirkelige liv på sin egen måde.

De centrale liturgiske objekter, alterbord, altertavle, døbefont og knæfald, tiltrækker sig særlig opmærksomhed i kraft af deres symbolske betydning og funktion. Alle elementer i kirkerummet indvirker imidlertid på hinanden og danner rummets udtryk, tone og fornemmelse. Det gælder den arkitektoniske stilart, rummets proportioner og indretning, vinduer, lysindfald og belysning, farver og materialer samt inventardele som bænke, stole, døre, lamper, tæpper, pulpitur og orgel.

For at blive vellykkede kræver indgreb og forandringer i et kirkerum en grundig analyse af alle disse forhold. Af rummet som helhed, af de enkelte elementer og deres indbyrdes samspil. Man må identificere, hvad mangler, hvad der virker forkert og hvorfor. I modsat fald kan man meget let komme til at foretage korrektioner og tilføjelser, der viser sig at gøre mere skade end gavn.

Ændringen af kirkerum er en alvorlig sag. Det er ikke som at indrette et privat hjem efter sin personlige smag, men et ansvar, som menighedsrådet påtager sig for mange generationer frem i tiden. Menighedsrådet er forvaltere af en kulturarv, som de skal passe på og bringe videre. Dertil kommer, at det samlede æstetiske udtryk ubevidst indgår som en del af kirkens budskab.

Det er derfor anbefalelsesværdigt, at menighedsrådet fra første færd søger ekstern hjælp til en analyse af kirkerummet og den efterfølgende formulering af, hvilke behov der er for forandring og fornyelse.

Mulighederne i et kirkerum er bestemt af det givne udgangspunkt. Jo ældre et kirkerum er, jo mere betydningsladede og vigtige er de historiske lag.

Udgangspunktet for enhver fornyelse af et kirkerum må derfor være at foretage så nænsomt et indgreb i det eksisterende som overhovedet muligt.

En æstetisk fornyelse af kirkerummet behøver måske blot at bestå i en ny farvesætning af dele af kirkerummet eller inventaret. En ny lyssætning eller nye tekstiler. Måske er der tæpper eller overflødige inventardele, der skal fjernes som led i en generel oprydning. Mindre indgreb af den art kan vise sig at have en fornyende virkning på hele kirkerummet.

Inventardele, der virker bedagede, behøver måske bare en istandsættelse eller at blive sat i en ny sammenhæng. I tilfældet med ubekvemme bænke er en let ombygning altid at foretrække frem for en udskiftning. Ikke for at spare penge, men fordi gammelt inventar er en vigtig del af kirkens sjæl og fortælling.

Beslutter man sig imidlertid for, at der skal ske mere omfattende ændringer i kirkerummet, bliver man nødt til at overveje, hvad det er for et udtryk, man derefter ønsker at opnå. Enhver forandring vil påvirke helheden.

Man skal derfor tage i betragtning, at forskellige kunstneriske udtryk vil have meget forskellige virknin­ger på rummet som helhed. De kan i den ene ende af skalaen være meditative og afdæmpede og i den anden følelsesladede og højlydte.

Forskellige typer af rum kræver og er i stand til at bære forskellige udtryksformer.
Et kunstværk eller en æstetisk bearbejdning af kirkerummet skal forholde sig til kirkens helhed af historie, arkitektur, farvesætning, materialer og inventar. Samtidig skal det eller de nytilkomne elementer have et selvstændigt kraftfuldt udtryk, der i samklang med det eksisterende kan løfte helheden til en ny syntese.

Det eksisterende udtryk og det nye skal enten gennem harmoni eller kontrast forstærke hinanden.
På baggrund af overvejelser af disse forhold må menighedsrådet udforme et skriftligt grundlag for, hvad der skal ske i rummet, typen af indgreb og dets omfang. Også i dette arbejde bør man benytte ekstern rådgivning.

Desuden er det vigtigt, at mulighederne for finansiering undersøges, inden der indgås aftaler med kunstnere og andre samarbejdspartnere.
Endelig bør man fra projektets begyndelse være i dialog med provstiudvalget, da mange af sagerne på et tidspunkt vil involvere denne instans.

Valget af kunstner og eventuelt arkitekt til at udforme og gennemføre et kunstnerisk æstetisk projekt i en kirke er en opgave, der skal varetages med omhu og tålmodighed. Man skal finde en kunstner, der for det første har en solid faglig viden, indsigt og integritet. Dernæst er interesseret i at arbejde på det givne kirkerums præmisser.

Faldgruber, man skal undgå:
En lokal kunstner, måske endda med tilknytning til menigheden, kan virke som et fristende valg, men i valget af kunstner bør det eneste kriterium være kunstnerisk kompetence.

Omvendt kan en nok så dygtig kunstner, der har et for stærkt fokus på sit personlige kunstneriske projekt, komme til at dominere kirkerummet på en måde, der bliver ubehageligt påtrængende.

Uanset hvor meget et kunstværk er fyldt med religiøse motiver og symboler og omgivet af teologiske fortællinger og begreber, er det et dårligt valg, hvis ikke den kunstneriske kvalitet er i orden og tænkt ind i den givne sammenhæng.

Endelig skal man aldrig vælge en kunstner alene ud fra et værk i en kirke, man har besøgt. Den, som kan lave noget, der fungerer ét sted, behøver ikke at være den rette til at udføre en opgave i en kirke af en helt anden karakter.

Derfor:
Søg altid ekstern professionel og uafhængig rådgivning til valg af kunstnere. Indkøb gerne skitseforslag fra flere kunstnere, eller afhold en konkurrence. Sæt først projektet i gang, når menighedsråd og rådgivere er enige om, at det er den rigtige vej at gå.
 
Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst yder gratis rådgivning om alle aspekter af kunstneriske og æstetiske fornyelsesprojekter i danske kirker. Udvalget besøger gerne kirkerne allerede i den helt indledende fase af denne proces for at drøfte muligheder og løsningsforslag med menighedsråd og andre involverede. Derefter udarbejdes der en rapport til brug for kirkens videre arbejde. Udvalget kan desuden foreslå egnede kunstnere til opgaven og følger projektet hele vejen frem til dets endelige realisering.