Lone Wiggers

Arkitekt
Stiller op til Akademiet

Jeg opstiller hermed til Akademiet.

Jeg har tidligere været medlem af Akademirådet, og finder at kalenderen nu har bedre plads til det arbejde der forestår i rådsarbejdet. Jeg vil gerne igen engagere mig i et meningsfuldt arbejde for faget og samfundet, og tilbyde min tid og erfaring til Akademiet og Akademirådets arbejde.

Jeg har over 30 års praksis erfaring som arkitekt og partner i C.F. Møller Arkitekter, erfaringer med samarbejdspartnere, videns-, projektudvikling, kunstnerisk praksis, og ledelse i en stor tegnestue med mange års medarbejder- og samarbejdsudvikling i bagagen. Samtidigt har jeg i stort set alle mine arbejdsår været engageret i organisationer, institutioner eller projekter, som har været tilknyttet arkitekturens praksis, – som underviser, vejleder, mentor, censor, dommer, forelæser mm. Jeg er meget optaget af historie på amatørbasis, men har også altid haft en stærk interesse for nye teknologier. De seneste ca. 8 år har jeg været optaget af at udvikle træbyggeriet i Danmark i en kampagne i branchen. Andre roller og erfaringer er kommet igennem tiden som fx formandskab for Kunstfondens Arkitekturudvalg, Formandskabet for Arkitektursektionen i den nationale kulturkanon, medlem af Unescos Nationalkommission for Danmark medlem af Dansk Industris byggepolitisk udvalg, bestyrelsesmedlem i Teknologisk Institut og medlem af det særlige bygningssyn i to perioder.

Akademiet står også overfor nye og store udfordringer. Vores verden er i stor og radikal forandring, drevet ind i en af krisetid med global opvarmning, krige og økonomisk, politisk og demografisk uro. Vi skal som samfund turde se fremad, og ikke bare slukke brande, men finde plads til udvikling midt i kriserne, – og måske være åbne overfor en markant disruption af samfundet- og heri give – eller skaffe – kunsten den plads, der skal til, for at finde nye erkendelser, håb og modeller for samfundets store komplekse løsninger.  Akademiet skal finde sin rolle i dette verdensbillede og skabe sig den stærkeste stemme, og efterstræbe et mål om både at fastholde og at øge sin relevans, som det organ, der kan rammesætte komplekse løsninger i et samfund, der ofte en-dimensionelt baserer sig på økonomisk tænkning.

Opgaven er dybest set, at skabe større livskvalitet for borgerne, understøtte kulturelle fællesskaber, gensidig forståelse og respekt, og blive en foretrukken samarbejdspartner for politikerne i komplekse samfundsløsninger, og undervejs hertil, at få den indflydelse, der gør denne position mulig. Akademiet må samtidigt anlægge et tidløst blik på sine råd til samfundet, der både sikrer nutidig relevans med et blik for fremtidig fleksibilitet og funderet i fortidens læringer, – ikke blive fremtidsforblændede, ikke blive historieløse, men have blik for udvikling af det, der er gået i stå, eller som er udtømt i nuværende løsningsmodeller og-metoder.

Jeg mener, at akademiet med fordel kan agere meget videns- og evidensbaseret, samt med fordel inddrage og internationale erfaringer i Akademiets arbejde – Udvide og opsøge internationale netværker, også udenfor Europa, – hvordan griber andre lande problemerne an?

Jeg mener, at man skal trække meget bredt og holistisk på samarbejdspartnere fra forskningens verden for at få bedst muligt beslutningsgrundlag. Det gælder afsøgning og sparring med de danske universiteter og forskningsinstitutioner, men også viden baserede fonde, og virksomheder, som driver egenfinansieret forskning- og videns opsamling indenfor sociologi, og kunstnerisk virksomhed, såsom fx Real Dania, og arkitekt- og kunstskolerne KADK, AAA.

Da vi skal lære at bevare og omdanne meget mere end bygge nyt, kræves der et bredere syn på ”bevaring” end vi normalt anlægger i Akademiet, – Bevaring som begreb skal derfor detaljeres, udbygges og udvides og dermed udvikles, uden at værdifuld opbygget viden går tabt- vi skal bruge vores viden og erfaring til at turde foreslå nye veje.

Mange emner presser på, – byens videre udvikling/ fortætning- at leve og bo i den tætte by med naturen. Og landskaber i en ny natur set ift fremtidens landbrug? Skal vi dyrke nye byggematerialer på markerne i stedet for svinefoder..? Og fremtidens landsbyer og parcelhuskvarterer- hvordan skaber vi bæredygtige fundamenter for brugen af vores land, så der bliver plads til os alle i bæredygtige bosætninger og fællesskaber, vores trængte natur, vores energianlæg og vores vigtige forbindelseslinjer? Endelig ser vi ind i en helt ny arkitektur, – det er fremtidens arkitektur, drevet ud af klimaforandringer og CO2-mål- i en ny biobaseret virkelighed med et nyt udtryk. Nu kommer fortidens materialer gendigtet i transformeret byggeri, og indskrevet i fremtidens teknologier (udtryk, program, teknologi, cirkularitet).

Der er nok at tage fat i, – og jeg melder mig.