Ændring af planloven

Akademiraadets høringssvar til høring over forslag til lov om ændring af planloven, lov om naturbeskyttelse og byggeloven.

Det er med stor interesse, at Akademiraadet har orienteret sig i Forslag til ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og byggeloven.

Nye boformer i landområderne
Akademiraadet ser især med glæde på forslagets del om at forbedre udviklings- og bosætningsmuligheder i landzonen, da rådet mener, at dette vil give landdistrikternes kommuner mulighed for at udvikle attraktiv bosætning, der kan reaktivere forfaldstruede landsbyer og kulturarv i eksisterende byggeri. Det er, med bl.a. en rekonstruktion af landdistrikternes arealfordeling gennem den grønne trepart, nødvendigt for kommunerne at finde nye muligheder for fastholdelse og videreudvikling af vigtige kulturmiljøer i Danmark.

Manglende planlægning for landets truede bymidter
Akademiraadet ser dog også med skepsis på andre dele af lovforslaget. Herunder en ophævelse af kravet om, at kommunerne skal lave strategisk planlægning af bymidter. At kræve strategisk planlægning af bymidter (herunder strategisk udvikling eller strategisk afvikling), fordrer indhentning af viden og data om lokale forhold, der dermed skaber markant bedre forudsætninger for at kvalificere beslutninger om bymidters udvikling.  Et område, der må siges at være en kommunal kerneopgave.

Nye sommerhuse skaber tab af naturområder
Det er ligeledes bekymrende, at lovforslaget lægger op til at muliggøre udlægning af nye sommerhusområder, især i eller tæt på kystnærhedszonen. Danmark har allerede et stort antal eksisterende sommerhuse. I stedet for at udlægge nye arealer bør fokus rettes mod bæredygtig udvikling og udnyttelse af de eksisterende sommerhusområder, eventuelt gennem modernisering eller fortætning, hvor det giver mening. Øget turisme behøver ikke at være lig med mere byggeri i uberørt natur; det bør i stedet baseres på kvalitet, bæredygtighed og naturoplevelser i eksisterende rammer.

De primære indvendinger er baseret på hensynet til natur, miljø og det danske kystlandskabs unikke karakter. De danske kyster er en national værdi og et fælles gode. Yderligere bebyggelse vil privatisere og fragmentere kystlandskabet, hvilket forringer den visuelle oplevelse og den fysiske adgang for offentligheden. Formålet med planloven har historisk set været at sikre, at kyststrækningerne forbliver rekreative områder tilgængelige for alle.

Udlægning af nye områder til sommerhusbebyggelse vil føre til inddragelse af hidtil ubebyggede arealer, hvoraf mange potentielt er udpeget som værdifulde naturområder (f.eks. dele af Det Grønne Danmarkskort). Dette vil medføre et tab af levesteder for vilde plantearter og forringe den generelle biodiversitet i de berørte områder, uden et samtidigt lovkrav om erstatningsnatur. Den nuværende planlovs restriktive praksis med at fastholde kystnærhedszonen som ubebygget har netop haft til formål at værne om disse værdier.

Modstridende intentioner i lovforslaget
Behovet for klimatilpasning og kystbeskyttelse er i modstrid med at bygge flere sommerhuse i kystområderne. Med de stigende udfordringer som følge af klimaforandringerne, herunder havvandsstigninger og erosion, er det afgørende at udvise rettidig omhu i kystnære områder. Yderligere byggeri i sårbare zoner kan skabe behov for omfattende og potentielt ineffektive kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvilket yderligere vil gribe ind i de naturlige kystdynamikker og landskabet.

På baggrund af ovenstående anbefaler Akademiraadet, at lovforslaget revideres markant, således at den strategiske planlægning for bymidterne fastholdes og styres, samt at intentionen om at bevare Danmarks kyster og natur for fremtidige generationer fastholdes.

Akademiraadet står til rådighed for en uddybende dialog.