Akademiraadet er bekymret for Den Kongelige Afstøbningssamlings fremtid.
Bekymringerne er udløst af, at Statens Museum for Kunst (SMK) har valgt at lukke for den offentlige adgang til samlingen, og den er skærpet af, at Den Kongelige Afstøbningssamlings Venner i foråret 2016 holdt åbent tre søndage, og at dette var et stort tilløbsstykke.
Når vi forsøger – udefra – at sætte os ind i forholdene, så er der mere at være bekymret for.
Et arkitektprojekt fra 2005 fortæller, at der skal bruges knap 100 mio. kr. på brandsikring af Vestindisk Pakhus, hvor samlingen har til huse. Der er tale om et ældre projekt, der ovenikøbet forudsætter at pakhusets to øvrige samlinger (Det Kongelige Teaters kostumelager og Det Kongelige Biblioteks avislager) flyttes ud og overlader hele Vestindisk Pakhus til afstøbningssamlingen, og at der indrettes nye museumsfunktioner som café, sal til foredrag, koncerter mv.
Vores bekymring går dog ikke på beløbsstørrelsen, men snarere på, om det nu er rigtigt at investere så stort i beløb i Vestindisk Pakhus og Den Kongelige Afstøbningssamling.
Afstøbningerne hører til de samlinger, der ofte bliver glemt af den brede offentlighed, men til gengæld har billedkunstnernes og forskernes fulde opmærksomhed.
For den kyndige repræsenterer dét at kopiere gipser, den måde kunstnere “læser” på. At forholde sig til skulpturer af mennesker er en slags begrebsdannelsens ABC. Afbildninger af menneskekroppen er fundamentalt interessant for alle, og samlingens mesterlige fremstillinger har betaget både billedkunstnere og det brede publikum igen og igen. Siden antikken har værkerne derfor været med til at danne nye generationer af billedkunstnere på vores kunstakademier. Nye generationer af kunstnere har i de klassiske, figurative skulpturers idealiseringer fundet inspiration, der har udløst lige så stor skaberkraft som det at studere formeksperimenterende abstrakt kunst.
Når Afstøbningssamlingen rummer ca. 2.500 afstøbninger i gips af statuer, buster og relieffer fra oldtiden til og med renæssancen, og når mange af de helt centrale værker i den europæiske kunsthistorie er samlet her, og når samlingen udgør en af verdens tre bedste samlinger af sin art, så har vi her med en form for kronjuveler at gøre.
Vestindisk Pakhus er tegnet af C.F. Harsdorff og opført 1779-81 og er både en fredet og en imponerende bygning med dybe og lave etager, der egner sig perfekt til en lagerfunktion som Afstøbningssamlingen. Der mangler måske lidt luft omkring skulpturerne, så mere plads i huset vil gøre godt. Men at der blot er tale om et åbent lager, er – set med vores øjne – en befriende oplevelse målt i forhold til vore dages formidlingslyst og kurateringsiver.
Vi tilbyder os derfor som sparrings- og dialogpartnere, der gerne diskuterer økonomisk fornuftige løsninger for samlingens fremtid. Kan vi hjælpe med til at finde et enkelt niveau for indretning og brandsikring af Vestindisk Pakhus, og til at formulere et formidlingsmæssigt niveau, der er realistisk i forhold til SMKs øvrige økonomi, så stiller vi gerne op med en sådan indsats.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
