Det Særlige Bygningssyn og Slots- og Kulturstyrelsen har indstillet Universitetsparken, Vennelystparken og ni bygningskomplekser på Aarhus Universitet til fredning. Der er tale om den hidtil største samlede fredning af bygninger og landskabsarkitektur i Danmark.
Aarhus Universitet er et centralt hovedværk i moderne dansk arkitektur og landskabskunst fra det 20. århundrede. Der er tale om et gennemtænkt værk hvor park, bygninger og materialevalg virker sammen fra helhed til detalje – et værk, der endnu i dag danner rammer for et unikt studiemiljø.
Akademiraadet støtter varmt, at Universitetsparken, Vennelystparken og de ni bygningskomplekser på Aarhus Universitet fredes – og således bevares intakt for eftertiden.
Akademiraadet finder dog, at fredningen med fordel kunne være mere ambitiøs og omfattende. Optimalt burde det samlede anlæg fredes — eller i det mindste alle de bygninger, der ligger ud til dalstrøget og er definerende for parken.
Særligt vigtigt er fredningsbeskrivelsen for landskabet, og i denne sammenhæng selve dalstrøget, ’morænekløften’ og ’den nøje orkestrerede sammenhæng mellem bygninger og landskab.’ Flere af de bygningsanlæg, der ifølge beskrivelsen understøtter dalen, er ikke kommet med i fredningsforslaget. Det gælder for eksempel det første kollegie, der vender mod dalstrøget og hovedbygningens solskinsplads.
Akademiraadet formoder, at fredningsomfanget er udtryk for det muliges kunst i den dialog, der har været med bygningsejeren.
I bygningssynets indstilling omtales vigtigheden af, at den helt ensartede materialeholdning opretholdes, ’og anbefaler at de – hvor ændret – genskabes. Akademiraadet lægger vægt på, at Universitetets tidslinje og kontinuerlige kvalitetsbetonede justering i bygningsudtryk såvel som landskab, skal kunne fortsætte. Tiden skal nemlig stadig være aflæselig i såvel bygninger som landskab. Og i denne forbindelse bør fredningsbeskrivelsens henvisning til C.F. Møllers ’testamente’ nok præciseres og uddybes, idet “testamentets” retningslinjer for morænekløften desværre ikke er blevet fulgt.
C.F. Møller omtalte både i ’testamentet’ og i den Sorte Bog de store parkeringsarealer som et problem og i de seneste årtier er parkeringen blevet mere og mere dominerende. C.F. Møller foreslog fornuftigt, at der burde anlægges parkeringskældre: Fredningsbeskrivelsen kunne i Akademiraadets øjne godt betone dette for at skåne parken og det sammenhængende landskabspræg, så universitetets små egelunde på en kuperet græsslette, der var det ønskede mål, kan opretholdes og fremmes. Her bliver de kommende plejeplaner essentielle, således at parken med den centrale rislende bæk igen bringes frem i lyset efter års tilgroning.
Landskabsarkitekten C. Th. Sørensen arbejdede med stiliserede landskabsformer, ofte med den velplejede grønne plæne som grundtæppe for enkle formationer af hjemmehørende planter, som her lokale ege. Universitetsparken og Vennelystparken er et usædvanligt eksempel på et arbejde i C. Th. Sørensens livsværk, der er inspireret af den engelske landskabshave, og dog er det karakteristisk i hovedgrebets enkelhed. Det er ikke i dette væsentlige danske hovedværk, man skal eksperimentere med øget biodiversitet.
Akademiraadet stiller sig til rådighed for yderligere dialog
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
