Anders Bonnesen

Billedkunstner
Stiller op til Akademiet

Jeg genopstiller til Akademiet og til Akademirådet.

Når man ser på, hvor lidt kunsten behandles politisk og i samfundet generelt, kan det godt virke ret omsonst, at en række billedkunstnere og arkitekter mødes i Det Kgl. Danske Kunstakademiets kuppelsal, i polstrede guldstole, under et svulstigt stukloft, i en masse fortidig pomp og pragt, for at diskutere kunstneriske spørgsmål. Men jeg oplever, at det faglige engagement fra Akademiets medlemmer godt kan abstrahere fra de anakronistiske rammer.

Og udefra set kan det virke tilsvarende meningsløst, at Akademirådet holder Stiftelsesfest og uddeler en række medaljer, en række forstørrede mønter, som der ikke følger penge med til en række kunstnere, der i nogen tilfælde er på spanden. Men når nu det skal gøres, fordi det står i fundatsen, er det vigtigt, at det bliver gjort fagligt samvittighedsfuldt, og det er svært at være imod, at kunst og kunstnere hædres, offentligt og ordentligt.

På papiret er Akademirådet Statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål, men det er sjældent, Staten ringer og spørger om råd. Reelt er det et råd valgt af fagfæller, der udfører frivilligt arbejde og gennem kronikker, høringssvar osv. søger at styrke kunstens rolle i samfundet. Egentlige politiske resultater kan godt føles fjerne og uopnåelige, men der arbejdes ad alle de kanaler, der er mulige, og den offentlige debat, dette i det mindste afstedkommer, er også et mål i sig selv.

På det seneste har rådet styrket sin organisation via donationer fra private fonde, og det giver grund til en vis optimisme.

Derudover udnævner rådet faglige repræsentanter til diverse bestyrelser og forvalter nogle enkelte legater – af og til noget hæder, som der følger penge med – og det er vigtigt, at der ikke tages let på dette arbejde, at det er fagligt og uden nepotisme.

Og så er det tværfaglige arbejde i rådet også interessant og, for mig at se, et mål i sig selv, fordi de to kunstarter ikke altid har den bedste forståelse for hinandens præmisser.

Alle disse ting, både dem, der måske kan fremstå lidt fjollede, og dem, der er meget vigtige, vil jeg fortsat gerne bidrage til.