Annemarie Lund

Arkitekt

Annemarie Lund, f. 1948, er landskabsarkitekt, uddannet fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (nu KU), Sektion for Landskab. Redaktør af tidsskriftet LANDSKAB 1983-2019. Redaktør for og bidragyder til Kirkens rum (2022).

Har primært arbejdet som skrivende landskabsarkitekt og redaktør og bl.a. skrevet Ny Agenda 3, dansk landskabsarkitektur 2014-2021, Agenda 2 – dansk landskabsarkitektur 2009-2014, Ny Agenda – dansk landskabsarkitektur 2003-2009, Ny Grøn form – grønt modspil, en bog om landskabsarkitekten Jørn Palle Schmidt, 2007, Danmarks Havekunst III, 2002 og Guide til dansk havekunst, 1997 og 2000.

Ekspertise og arbejdsområder

Nutidig landskabsarkitektur
Landskabsarkitekturens historie
Kirkegårde
Grøn kulturarv


Andre aktiviteter

Undervisning: ekstern lektor ved landskabsarkitektuddannelsen på KU, 1979-2002
Fagskribent om havekunst, landskabsarkitektur og kirkegårde til TRAP Danmark, 2016-2021
Bidrag om landskabsarkitekter i Weilbach, Dansk Kunstnerleksikon, 1994-2000
Fagansvarlig for have- og landskabsarkitektur ved lex.dk, 2022-
Forfatter til artiklerne om dansk landskabsarkitektur til Oxford Companion to Garden, 2006 og til Dictionnaire des Créatrices, Editions des Femmes, 2013