Arkitektkonkurrencer

Akademiraadet opfordrer alle aktører til at afprøve konkurrenceformer, der sætter større fokus på det arkitektoniske hovedgreb. Rådet opfordrer samtidig regeringen til at udrede hvilke konkurrenceformer, der kan sikre den bedst mulige rumlige, stoflige og funktionelle kvalitet for borgerne.

I dag forsøger man at sikre bygningers kvalitet på flere niveauer, fra krav ved prækvalifikationer, til meget specifikke og detaljerede krav til forslagenes dokumentation. Det er rådets opfattelse, at dette ikke er den mest hensigtsmæssige måde at organisere arkitektkonkurrencer på. Størsteparten af de aktuelle danske konkurrenceformer undervurderer arkitekternes vigtigste spidskompetencer: At forholde sig til helheder og skabe arkitektur, der på bedste vis forløser sit program og beriger den kontekst, bygningsværker skal indgå i.

Offentlige bygherrer står for en stor del af dansk byggeri og anlæg, og der findes en lang tradition for at det offentlige viser vej for resten af samfundet, med bygningskunst, byrum og andre anlæg af høj kvalitet. Over hele landet findes en række gode skoler og rådhuse, universiteter og hospitaler. Siden midten af 1990’erne er der imidlertid sket en markant forandring, hvad angår forvaltningen af det offentlige byggeri og anlæg. Tidligere havde man ofte åbne eller indbudte arkitektkonkurrencer, der blev bedømt af læg- og fagfolk i forening på grundlag af overskuelige tegninger og modeller, udarbejdet af arkitekter. Denne form ses sjældent i dag.

I værste fald er de aktuelle konkurrenceformer en hindring for æstetisk, teknologisk og social innovation og en hindring for udviklingen af oplevelseskvalitet. Samfundet har brug for, at bygningskunsten udvikles i takt med de generelle økonomiske, sociale og kulturelle forandringer, og gode konkurrenceformer kan stimulere denne udvikling på flere måder, både for bygherrers og arkitekters vedkommende, fordi konkurrencerne kan generere mange visioner og ideer ud over det vindende forslag.