Bevar Det Fynske Kunstakademi

Akademiraadet anbefaler på det kraftigste, at Det Fynske Kunstakademi bevares

Akademiraadet mener, at en af de vigtige betingelser for at udvikle og opretholde et højt kunstnerisk niveau i hele landet er, at der er flere indgange til de kunstneriske uddannelser på højeste niveau.

Danmarks tredjestørste by vil utvivlsomt miste kulturel betydning og tabe terræn til landets øvrige kunstscener uden et kunstakademi.

Det Fynske Kunstakademi har gennem årene uddannet mange dygtige og anerkendte kunstnere, og selvom det er vanskeligt at måle betydningen af kunstnerisk diversitet og værdien af at tiltrække og fastholde unge kunstinteresserede mennesker, så er der ingen tvivl om, at det vil føre til mindre mangfoldighed og dermed et tab. Ikke blot for Odense, men for hele Danmarks kunstscene.

Vi vil derfor på det kraftigste henstille til, at Odense kommune fastholder støtten til Det Fynske Kunstakademi.

Venlig hilsen

AKADEMIRAADET