Kære Dan Jørgensen
Akademiraadet har med stor interesse fulgt forslaget om at skabe en energiøen i Nordsøen og den efterfølgende debat og kan forstå, at et udbud nu nærmer sig.
Det ligger derfor rådet stærkt på sinde at minde dig om værdien af at inddrage de kompetencer, der ligger hos arkitekter og billedkunstnere i den kommende udformning af energiøen i Nordsøen. Den bør ikke ligne ‘et flydende militæranlæg fra den kolde krig’, som Rikke Juul Gram så malende beskrev den i sit debatindlæg i februar måned. Den skal være en international attraktion, et monument for Danmarks progressive tilgang til den grønne omstilling.
Hvis det skal lykkes, skal de kunstneriske kræfter allerede inddrages i den indledende udbudsfase.
Der er ofte en udbredt forestilling om, at kunsten og arkitekturen er et ekstra lag uden på det nødvendige, en slags pynt ud over hverdagslivet. Men sådan er det ikke. I mange tilfælde er det netop det kunstneriske blik på opgaven, der kan skabe helhed og tryghed helt nede i substansen. Tænk bare på den æstetiske glæde ved at køre over Storebæltsbroen.
I det meste af det Danmark, vi kender i dag, er der et højt niveau af kvalitet i det offentlige rum. Der er en lang tradition for god planlægning og arkitektur, og for god kunst i de danske byer og landskaber. Vi har smukke infrastrukturanlæg, helt tilbage fra de nordsjællandske parforce-landskaber og kongeveje, til nogle af nutidens energianlæg, motorveje, og særligt de store broer.
Gennem næsten hele den moderne danmarkshistorie har det været en del af velfærdsgrundlaget, at alle mennesker i det danske samfund fortjener kvalitet i deres fysiske omgivelser. Når vi prioriterer kunstnerisk kvalitet ved vi, at vi kan skabe værdier, der holder mange år ud i fremtiden. Dette gælder i høj grad også de kommende års store infrastrukturelle projekter på klima- og energiområdet, som skal medvirke til at sikre vores bæredygtige fremtid. Ikke mindst derfor er det afgørende, at vi altid tænker i et længerevarende tidsperspektiv; i holdbare løsninger og høj kvalitet.
Dette gøres bedst ved i rette tid at inddrage de kunstneriske kompetencer i ethvert større infrastrukturelt projekt i Danmark, ligesom det har været gjort i de gode eksempler fra vores nære og fjerne fortid. Et godt eksempel er mortorvejsstrækningen E45 mellem Skanderborg og Aarhus.
Det, som arkitekter og billedkunstnere kan bibringe de store anlæg, herunder energiøen, er et overordnet helhedsperspektiv, en programmatisk opfindsomhed og en opmærksomhed på, hvordan de fysiske omgivelser opleves af de mennesker, der skal færdes i dem. Med formgivningsmetoder kan de forene de tekniske krav med natur- og miljøkrav.
Akademiraadet vil således opfordre dig til at sikre, at alle de rette kvalifikationer og fagligheder er til stede i de hold, der skal udforme den kommende energiø i Nordsøen,. Og rådet håber, at du kan finde tid til at mødes med et par repræsentanter fra rådet for at drøfte kvalitetssikringen af de nye infrastrukturinvesteringer, både til vands og til lands.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
