C.F. Hansen Medaillen 2000

Arkitekt
Hans Munk Hansen

Den kendte norske arkitekturhistoriker og teoretiker, Christian Norberg-Schulz, har (1972) skrevet et værk om begrebet genius loci i verdensarkitekturen. Genius Loci har siden været et af de vigtige kriterier i vurdering af kvalitet, især i forbindelse med byggeri i tredjeverden og byggeri i historiske bykerner.

Hans Munk Hansen har vist stor evne for at fornemme stedets ånd, og bygge i den.
I sit både meget mangeartede og meget omfattende arkitekturvirke har han handlet i samklang med det lokale klima og den bygningskulturelle tradition knyttet til materiale og konstruktion.
Det gælder blandt andet boligbebyggelser, feriebyer, skoler og andre uddannelsescentre i både tropiske, subtropiske og tempererede zoner. I Afrika, Mellemøsten, Kina, Indien, Burma og Maldiverne og i så eksotiske og poetisk klingende lokaliteter, som Jerba, Peking, Isfahan, Cairo og Mandalay.

Overalt finder man smukke vidnesbyrd om denne hans tolkning af evige koder i et nutidigt sprog. Den stedlige byggeskik revurderet til imødekommelse af de permanente regionale betingelser og aktuelle funktionelle behov.
Feriebyen på Malta er en variation over byggeskik omkring Middelhavet, med gyldne gårde, som ramme om et fritidsliv med plads til både at kunne være helt alene, isoleret og privat, og andre steder til samvær. Et minimalistisk univers af flader, rette vinkler, skrå linier og buer, som tilsammen udgør en mediterran kubistisk helhed.

At restaurering, nyindretning og byfornyelse blev Hans Munk Hansens speciale på Arkitektskolen, er på denne baggrund ikke overraskende. Også i disse discipliner kræves hensyntagen til helt ufravigelige givne – både begrænsende og inspirerende – forudsætninger på alle trin af opgavens løsning.
Fra planlægning til endelig overfladebehandling og møblering kræves respekt for de oprindelige dispositioner, historiske betydninger, symbolladede tegn.

Sankt Petri kirke, som netop er genåbnet efter en restaurering lagt i Hans Munk Hansens kyndige hænder, er et lysende eksempel på en sådan utrolig forvandling. Undersøgelser på stedet og i arkiver, afdækning af tillukkede åbninger, opklaring af rumlige dispositioner og endelig tilføjet nyt – forstærker oplevelsen af det pragtfulde kirkerum og gravkapeller, der er opført som en campo santo med vandrehaller og en grøn urtegård.

Det hele er som en stor gave, ikke bare til den tyske menighed men til hele byen.

For sin fremragende indsats i arkitekturen hædres Hans Munk Hansen med C.F. Hansen Medaillen.