C.F. Hansen Medaillen 2017

Arkitekt
Bjarke Ingels

Bjarke Ingels opererer med dobbeltprogrammering af funktioner og kombinerer gerne forskellige arkitektoniske typologier på overraskende vis. Han er en usædvanlig historiefortæller og en arkitekt, som skaber konceptuelt ikoniske bygninger, ofte med en nærmest tegneserieagtig klarhed.

På Søfartsmuseet er det transformationen og blotlæggelsen af en tørdok, der på narrativ vis fremstilles som en arkitektonisk negation, et unikt rum, hvorfra man tidligere sendte skibe ud i verden. Nu er det arkitektur der udskibes, den danske tradition, hvor vi ikke bare bygger, men løser problemer og tilføjer kvaliteter.

Som i 8tallet ved at give bydelen nærhed til sine udearealer og rum for den sociale sammenhængskraft i krydsets fællesrum og cykelrampernes sløjfer.
Som i Bjerget ved at skabe sammenhæng til Amagers enkle boligarkitektur og blande helt forskellige funktioner med visuelle virkemidler. Konceptuelt er der tale om en – til tider kæk – kritik af den danske ordentlighed, men samtidig i en oversættelse, der hele tiden har den nordiske designtradition i bagagen – 20’ernes og 30’ernes florissante boligbyggeri til den mindre bemidlede del af befolkningen, ”2-værelser-straks”, til Fællestegnestuens banebrydende Albertslund Syd, Farum Midtpunkt og Solbjerg Have.
Som i W57 på Manhattan, et kongenialt værk med slægtsskab til den danske tradition, til karréen og terrassehuset, nu i en metropolkontekst, hvor Bjarke Ingels læser stedet, passer sig ind og tilføjer nye kvaliteter. Her opstår en ny typlogi som en sammensmeltning af den københavnske karré og Manhattans højhuse; Bjarke kalder det selvfølgelig et hybridnavn: ”court-scraper”.

Der er i Bjarke Ingels produktion og hans betydning for sin generation i dansk arkitektur tale om et både kvantitativt og kvalitativt spring, som vi måske endnu ikke har set det endelige perspektiv af. Men stort – eller BIG – det er det.

Derfor hædres Bjarke Ingels med C.F. Hansen Medaillen.