Den store Havfrue i Lemvig peger på en bredere udfordring

Akademiraadet har med opmærksomhed fulgt Lemvig Kommunes beslutning om at modtage en større granitskulptur som gave fra en gruppe lokale erhvervsaktører med henblik på opstilling i det offentlige rum. Lemvig Byråd traf i slutningen af marts beslutning om at tage imod skulpturen, og den igangværende proces vedrører nu dens konkrete placering.

Sagen er bemærkelsesværdig ved, at kommunens eget billedkunstråd, der vel at mærke er nedsat for at sikre kunstfaglig kvalitet og langsigtet udvikling, på baggrund af en faglig vurdering har frarådet opstillingen. Billedkunstrådet peger blandt andet på, at projektet ikke er i overensstemmelse med den vedtagne strategi for kunst i det offentlige rum. Alligevel har byrådet valgt at gå videre med projektet.

Akademiraadet ønsker ikke at forholde sig til den konkrete skulptur eller dens kunstneriske kvalitet. Rådet finder det derimod væsentligt at pege på nogle principielle forhold, som denne sag tydeligt aktualiserer.

Lokale billedkunstråds funktion og betydning
Kommunale billedkunstråd etableres netop for at sikre, at beslutninger om kunst i det offentlige rum træffes på et kvalificeret og langsigtet grundlag. De bidrager med faglig indsigt, kontinuitet og en strategisk forståelse, som rækker ud over enkeltsager, private interesser og skiftende politiske prioriteringer.

I Lemvig er dette arbejde konkretiseret gennem en kunststrategi, udviklet i samarbejde mellem kommune, faglige aktører og eksterne rådgivere. En sådan strategi udgør et fælles forpligtende grundlag for udviklingen af det offentlige rum og er netop tænkt som et værn mod tilfældigheder og fragmenterede beslutninger.

Når et politisk flertal vælger at tilsidesætte den faglige rådgivning fra det organ, kommunen selv har nedsat til formålet, svækkes denne struktur fundamentalt.

Når faglig rådgivning tilsidesættes
Den aktuelle sag rejser et principielt spørgsmål om, hvilken funktion kunstfaglig rådgivning reelt har, hvis den kan ignoreres i praksis.

Et billedkunstråd, hvis anbefalinger ikke tillægges vægt i konkrete beslutninger, risikerer at blive reduceret til et symbolsk organ uden reel indflydelse. Det underminerer ikke blot rådets arbejde, men også den langsigtede strategiske udvikling, som rådet er sat i verden for at sikre.

Det sender samtidig et uklart signal til både borgere, kunstnere og samarbejdspartnere om, hvilket niveau og hvilke principper kommunen ønsker at lægge til grund for udviklingen af kunsten i det offentlige rum.

Som det også fremhæves i høringssvar i sagen, har sådanne beslutninger betydning for kommunens samlede kunstneriske profil og omdømme. Når faglige vurderinger tilsidesættes, risikerer det at svække tilliden til de strukturer og ambitioner, der ellers er opbygget.

Det offentlige rum og private interesser
Sagen peger desuden på en mere generel problematik i samtidens byudvikling: forholdet mellem private initiativer og det fælles offentlige rum.

Private donationer og engagement kan være en væsentlig ressource for udviklingen af kunst og kultur. Men når sådanne initiativer får afgørende indflydelse på det offentlige rum uden en tydelig forankring i faglige vurderinger og vedtagne strategier, opstår der en risiko for, at rummet gradvist formes af enkeltstående interesser frem for af fælles, langsigtede hensyn.

Det offentlige rum er et fælles anliggende. Det bør udvikles med udgangspunkt i kvalificerede vurderinger af kvalitet, relevans og sammenhæng. Vi bør værne om vores fælles rum og de bør ikke udvikles som resultat af enkeltstående muligheder eller interesser, uanset hvor velmente de måtte være.

Afsluttende bemærkning
Akademiraadet vil på den baggrund understrege, at etableringen af kunstfaglige råd og strategier forpligter. Hvis disse ikke tillægges reel betydning i praksis, risikerer de at miste deres legitimitet og funktion.

Det er ikke alene et spørgsmål om en konkret sag i én kommune, men om de principper, der skal sikre kvalitet, sammenhæng og faglighed i udviklingen af kunsten og vores fælles arealer på tværs af landet.

Venlig hilsen

AKADEMIRAADET