Akademiraadet har med glæde bemærket, at der i regeringsgrundlaget, oktober 2011, indgår en ambitiøs plan for Danmark som grønt demonstrationsland.
Rådet ser i denne ambition en mulighed for, at Danmark genoptager helhedssynet i den overordnede planlægning, både i byer og på landet.
– landskabet forandres
Danmark er det land i verden, hvor der er relativt mest opdyrket land. ”Natur” er i Danmark næsten overalt plejet land, hvor mennesker har taget beslutninger om landskabets karakter. Det gælder indlysende for landbrugets marker, men det gælder også for skov, hede, kyster og andre vådområder. Gennem de kommende år vil dette menneskeskabte landskab blive forandret: der vil blive færre og større konventionelle landbrug med større marker. Af hensyn til vandmiljø, artsdiversitet og på grund af stadig flere økologiske landbrug vil store områder samtidig blive dyrket på nye måder med et nyt landskabsbillede til følge. Der vil komme nye energilandskaber – med vindmøller og måske solmarker.
– landskabet er vores fælles billede af Danmark
Natur- og landskabspleje handler dog ikke kun om biologi og økonomi, eller om særlige områder, men også om borgernes oplevelse og adgang til landskabet, vores erindringer og følelser, om æstetiske betragtninger knyttet til vores kulturhistorie og visioner for fremtiden. For de fleste borgere har landskabet en stor betydning for deres følelse af identitet og livskvalitet, hvad enten de dagligt færdes i landskabet eller kun benytter naturen i deres fritid.
Et sceneri, som vi kan bevæge os igennem og opleve varierede naturindtryk og spor af kulturhistorien. Værdier, som trues af manglende overblik og kortsigtede økonomiske interesser.
– intelligent planlægning giver et varieret og smukt Danmark
Idet regeringen klart har tilkendegivet, at man ønsker at påvirke denne uafvendelige udvikling i en positiv retning og ønsker at opstille klare mål med tilhørende indikatorer og overvågning, vil Akademiraadet pege på, at et helhedssyn på landskab og natur også omfatter det visuelle indtryk. Planlægning i det åbne land bør indeholde såvel æstetiske overvejelser, som biologiske og tekniske parametre. Herunder bør monumentale indgreb, som genopretning af vådområder og etablering af vindmølleparker, vurderes i deres landskabelige og kulturelle sammenhæng af fagligt kompetente instanser.
Det er Akademiraadets opfattelse, at sådanne vurderinger bør ske på regionalt niveau, frem for kommunalt, da store landskabelige indgreb nødvendigvis overskrider kommunegrænser hvad angår deres sanselige og kulturelle perception.
Akademiraadet finder også, at en fornyet, og overordnet landsplanlægning med fokus på landskabelige og bymæssige helheder og sammenhænge vil være af stor værdi. Kan f.eks. den østjyske båndby planlægges som en nutidig, bæredygtig version af den københavnske fingerplan, med bæredygtige energianlæg, bæredygtig infrastruktur og nære sammenhænge mellem by og landskab?
Regeringen har nedsat en Natur- og Landbrugskommission, der skal udarbejde ”forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.”
Akademiraadet gør opmærksom på, at det helhedssyn, som kunsten kan tilføre et sådant arbejde, kan skabe nye innovative løsninger på de udfordringer, Natura2000 medfører. Som et konkret eksempel peges på ”Pig City” – et forslag til en ny, bæredygtig landbrugsform. http://www.pig-city.dk/
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
