Eckersberg Medaillen 2004

Arkitekt
Dorte Mandrup-Poulsen

Forfriskende, foruroligende, fornyende er adjektiver der kan karakterisere arkitekten Dorte Mandrup arbejder. Fremragende kunne man også sige.

Siden Dorte Mandrup i 1998 etablerede sig med egen tegnestue, har hun gjort sig bemærket med en række markante arkitektoniske udsagn i udstilling og byggeprojekter, hvori hun demonstrerer en sjældent original behandling af arkitektoniske problemstillinger.

Man kunne fristes til at kalde hendes arbejder for dogmearkitektur.

Dorte Mandrup kommer ikke med et færdig arkitekturstil, når hun giver sig i kast med opgaverne. Hun synes at inspireres til nytænkning af de særlige vilkår enhver opgave bærer med sig.

Således f.eks. kvartershusets udvendige afstivning af stålprofiler, der sender signal til forbipasserende om ændringerne i bygningens indre organisation. Eller i vandflyverhangaren, hvor et inciterende arbejdsmiljø i flere niveauer opbygges, ja fremelskes af x-finer, glas og gardiner og glider ind i et spændstigt favntag med hangarens store skal. Alt imens svage og stærke strømme af el og vand ledes synligt til og fra arbejdspladsernes tapsteder.

Dorte Mandrup udforsker materialernes anvendelses- og udtryksmuligheder og udfordrer ved sin måde at organisere, sammenstille og overfladebehandle dem på vort hele sanseapparat.

Dorte Mandrup er minimalist – men kun et stykke hen ad vejen.

Hun forenkler sit udtryk til det mindst mulige. Hvorefter hun tilføjer det irrationelle – og lader poesien vandre ind i arkitekturen.

For sin evne til med enkle midler at skabe et rigt arkitektonisk værk, udmærkes Dorte Mandrup med Eckersberg Medaillen.