Eckersberg Medaillen 2008

Billedhugger
Sophia Kalkau

De er næsten altid hvide. Sophia Kalkaus skulpturer. For den hvide farve lader skyggerne træde frem i hele deres gråtone register. Således bliver Sophia Kalkaus skulptursammenstillinger et skyggelandskab bygget op af lige dele materiale og immaterialitet. Ud af skyggerne har Sophia Kalkau fundet sin anden farve, den grå, tilsat en metallisk partikel, som understreger det andet særkende ved hendes skulpturer, nemlig den, at selvom deres fysiske tilstedeværelse i rummet er uomtvistelig, er de kaldt en smule tilbage. Der befinder de sig udspændt mellem tid og rum, frem og tilbage, i en form for aktiv tøven. De vil ikke helt ud i verden, og på den måde får de på forbilledlig vis skabt deres eget rum, deres eget sted.

Selv om skulpturerne frister i deres formelle skønhed, er det dog langtfra deres egentlige ærinde. Bag det formelle ligger den psykologiske fortælling, hvilket bliver mest tydeligt i de værker, hvor Sophia Kalkau via fotografiet lader sin egen krop træde frem, ind i, eller i omgang med objekterne. Her møder mennesket med dets vilkår den konstruerede verdens fantasilandskab i et forsøg på at indtage, sone eller forstå vores kulturs splittelse mellem sansning og erkendelse.

For sin markante kunstneriske indsats, hvor fantasi og virkelighed ikke længere er hinandens modsætninger men hinandens særlige nødvendighed, hædres Sophia Kalkau med Eckersberg Medaillen.