Eckersberg Medaillen 2024

Billedkunstner
Henrik Menné

…

En kunstner laver et kunstværk, og så kommer der nogen og kigger på det og prøver at afkode intentionen – eller hvad?

Henrik Menné producerer en produktion. Han producerer nogle maskiner, der producerer nogle objekter, klumper, tegninger, billeder, former… en kunstproduktion, der minder om fysikforsøg.

Og maskinerne har ikke intentioner. De har præmisser. Forsøgene har nogle rammer; en maskine, der bygger cylindere i paraffin, undersøger ikke det samme, som en maskine, der producerer sæbeboble-akvareller baseret på vejrforholdene, og ingen af dem undersøger, om månen er en bordtennisbold, eller om marmorblokke kan flyde.

I Raymond Roussels bog Locus Solus findes en maskine, der lægger mosaikker med udtrukne tænder ud fra disses farveforskelle og ud fra de aktuelle meteorologiske forhold. Og det er jo bare en tilfældig lighed med en Menné-maskine, men måske værd at nævne, fordi Roussels metode var en slags skrivemaskine baseret på ordenes fysiske mekanik, ligesom Mennés arbejde kan siges at være en slags skulpturmaskine baseret på tingenes, materialernes, verdens mekanik.

Og i begge tilfælde producerer maskinerne nogle overraskende resultater, som man allerhøjst halvvejs kunne have tænkt sig til.

Så en kunstner producerer ikke nødvendigvis et kunstværk, for at man skal afkode en intention. Nogle kunstnere befinder sig inde i maskinen, inde i en produktionslogik, der producerer noget, som både vi og kunstneren kan forundres over.

Og det er ikke så lidt endda i en verden fyldt til randen med intentioner og henvendelser, og derfor vil vi gerne tildele maskinmesteren Henrik Menné Eckersberg Medaillen i 2024.