Emmas Fortællinger

I 1967 påbegyndte forskningsbibliotekar Emma Salling den omfangsrige og nærmest uhåndterlige opgave at udarbejde en registrant over Akademiets Kunstsamling fra 1754-1857.

Helt frem til sin død i 2020 skrev Emma Salling om samlingen i manuskriptet til en bog, som hun desværre ikke nåede at se udgivet, men i stedet testamenterede til Akademiraadet.

Kunsthistoriker Karin Kryger har efterfølgende påtaget sig redigeringsarbejdet af bogen, så den kan blive klar til udgivelse i løbet af 2024. Karin Kryger har publiceret en lang række bøger og artikler om bl.a.  gravminder, kirkegårdskultur, billedhuggerkunst, kirkekunst og restaureringshistorie, og var i en årrække redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker.

Under redigeringsarbejdet af Emma Sallings bog, har Karin Kryger samlet en række uddrag fra bogen, der giver indblik i nogle af de historiske begivenheder, der omgiver udvalgte værker. Disse uddrag deles løbende her på siden under titlen Emmas fortællinger frem til udgivelsen af den færdige bog i 2024.

Fjerde fortælling – Portrættet der skiller sig ud

Teatermaleren Peter Cramer skænkede den 6. juli 1778 Akademiet sit portræt, malet af Vigilius Erichsen. Det blev modtaget “med Fornøyelse” og opsat blandt de øvrige professorers og medlemmers portrætter. Den 31. marts samme år var Cramer blevet medlem af Akademiet.

Da Vigilius Erichsen opholdt sig i Rusland fra 1757 til 1772, må billedet have været malet enten før 1757 eller mellem 1772 og 1778. Cramer er portrætteret som teatermaler med den karakteristiske lange pensel. Det gør en tidlig datering mindre sandsynlig, for skønt Cramer allerede i 1757 havde malet dekorationer til en dilettantforestilling, Gram og Signe, fik han først i 1762 ansættelse som teatermaler ved Komediehuset (Det Kongelige Teaters første scene). Ved Erichsens hjemkomst i 1772 var den da 46-årige Cramer derimod en etableret teatermaler, hvilket taler for en datering efter Erichsens hjemkomst i 1772.

Billedet er næppe malet specielt til Akademiet, da det er et uformelt kunstnerportræt. Med den livlige portrætgengivelse skiller portrættet af Cramer sig påfaldende ud fra flertallet af de andre portrætter i Akademiets Kunstsamling.

KS 57. Vigilius Erichsen. Portræt af Peter Cramer (1726-1782). Olie på lærred

Tredje fortælling – Et agreeringsstykke, der blev til medlemsstykke

Kunstmaler Christian Gebauer var født tysk, men voksede op i Christiansfeld og blev uddannet på Det kgl. danske Kunstakademi. Takket være Fonden ad Usus ad Publikos foretog han en studierejse til Dresden i 1813-1814.  Den 4. juli 1814 foreviste han Akademiforsamlingen en kopi og adskillige skitser, og der var stor tilfreds med arbejdet. Året efter fik forsamlingen forevist et selvkomponeret, malet dyrestykke af Gebauer, der skriftligt bad om at blive agreeret og få angivet en opgave i samme genre til medlemsstykke. Så skete der noget ganske uhørt! Forsamlingen anså ham allerede for at være agreeret på “hans foregaaende Arbeide” og antog ham derfor ureglementeret som medlem på det senest foreviste dyrestykke med ti stemmer mod tre. Ved denne noget usædvanlige fremgangsmåde nåede hans medlemsstykke at komme med på Charlottenborgs forårsudstilling samme år.

Landskabet med dyrene, to køer (eller en ko og en tyr?) og en kalv, en hest og en vædder, virker ikke dansk, og er antagelig et resultat af en af Gebauers rejseskitser fra studierejsen til Dresden. Akademiforsamlingens beslutning om at gøre Gebauer til medlem gav bonus. En anmelder af Forårsudstillingen 1815 roste Gebauer for at male dyr med karakteristisk sandhed i tegning og kolorit og med sikker frihed og naturlig variation i stillinger og komposition. Gebauer blev underviser for dyremaleren Christian Holm, der senere underviste kunstmaler Johan Thomas Lundbye.

KS 62. Christian David Gebauer: Kvæg der søger hvile, 1815. Olie på lærred.

Anden fortælling – Den rebelske prins

Prins Christian Frederik – den senere Christian VIII – blev 19 år gammel portrætteret af miniaturemaleren Christian Horneman i ét af Hornemans receptionsstykker. Prinsen var blevet æresmedlem af Kunstakademiet i 1802 og Kunstakademiets præses i 1808 – en post han bestred med flid og interesse indtil han blev konge i 1839.

Hornemans miniaturer blev meget rosende omtalt i avisen Dagen den 20. april 1805:

”De første, som der bør nævnes, ere de to Mignaturportræter, den ene H. H. Prins Christian, og det andet Hr. Prof. Magens. Den ene i sin Stabsuniform, den anden i sin Slaabrok. De ere i dette Øjeblik begge Mignaturmaleriets Triumph i Danmark.”

Ni år efter i 1814 blev prinsen igen portrætteret af Horneman.
På Rosenborg Slot og i Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek er bevaret to pasteller, hvor dén på Rosenborg virker mere færdig end den anden.

KS 82. Christian Horneman: Portræt af prins Christian Frederik, senere Christian VIII (1786-1848). 1805. Miniature på elfenben. Foto: Frida Gregersen
Prins Christian Frederik. Pastel. Kongernes Samling på Rosenborg

Det er formentlig én af disse pasteller, der er blevet brugt som forlæg til en mezzotinte af den engelske kunstner Charles Turner. Men baggrunden er absolut ikke neutral, som i de to pasteller. Prins Cristian Frederik blev statholder i Norge i 1813. Da Danmark efter Napoleonskrigene skulle afstå Norge til Sverige, gjorde nordmændene indsigelse og udarbejdede en forfatning for et selvstændigt Norge på Herregården Eidsvoll, hvor prins Christian Frederik blev udpeget som deres konge.

Prins Christian Frederik står i et norsk landskab med herregården Eidsvoll i baggrunden – detaljer der ikke er på pastellerne.

Det var erhvervsmanden og politikeren Carsten Anker, der havde bestilt mezzotinten i London og formålet var at hylde prins Christian Frederik som Norges kommende regent.

Forsøget på at gøre Norge selvstændigt mislykkedes imidlertid i denne omgang. Norge blev først selvstændig i 1905. Prins Christian Frederik frasagde sig tronen for at standse krigen mod Sverige og måtte drage skuffet hjem til Danmark.

Mezzotintens politiske budskab er dog et interessant vidnesbyrd om en nations ønske om selvstændighed og en ung prins i opposition til fætteren kong Frederik VI’s politik.

KS 293. Charles Turner: Portræt af prins Christian Frederik (Christian VIII) (1786-1848), mezzotinte efter Christian Horneman. 1814. Foto: Frida Gregersen.

Første fortælling – prolog

Forskningsbibliotekar ved Danmarks Kunstbibliotek (tidl. Kunstakademiets Bibliotek) Emma Salling (1938-2020) efterlod ved sin død et bogmanuskript og en større mængde materiale om Akademiets Kunstsamling. Bogen og indsamlingen af materiale var et projekt, som Emma Salling overtog fra tidligere leder af Kunstakademiets Bibliotek, Viggo Thorlacius-Ussing (1891-1978), der tilbage i 1930’erne påbegyndte en systematisk indsamling af relevant kildemateriale vedrørende Akademiets Kunstsamling. Hans arkiv og noter opbevares nu i Danmarks Kunstbibliotek.

Emma Salling, 2013. Foto: Danmarks Kunstbibliotek
Viggo Thorlacius-Ussing, 1946. Foto: Ny Carlsbergfondet

Inventariseringen af Akademiets Kunstsamling går tilbage til Kunstakademiets første år i 1754, men værkerne fik først egentlige katalognumre ved en inventarisering, der blev påbegyndt i 1960’erne.

Inventarnumrene fik ved den lejlighed betegnelsen KS. KS 1 er Nicolai Abildgaards guldmedaljeprojekt fra 1765, der opnåede den lille guldmedalje.

KS 1. Nicolai Abildgaard: Davids indtog i Jerusalem, 1765. Foto: Frida Gregersen.