Regeringens mål for vedvarende energi glæder Akademiraadet. Som del af planen opstilles en ny generation af vindmøller, der er ca. 150 m høje.
Energiplanens omfang og møllernes størrelse nødvendiggør, at Danmark ses som en helhed, så placeringerne sker under hensynstagen til både landskab og optimalt udbytte af energikilden.
Regeringen har bedt kommunerne udpege vindmøllefelterne, men møllernes synlighed i landskabet rækker langt udover kommunegrænserne. Derfor opfordrer Akademiraadet til, at der lægges en samlet plan, der med et kvalificeret overblik sikrer den visuelle helhed på det danske landskab, hvor vindmøllerne indpasses æstetisk bedst muligt.
Rådet anbefaler desuden, at vindmøllerne koncentreres i færre møllefelter, så vindmøllerne ikke visuelt dominerer alle dele af landskabet.
Det danske landskab betyder meget for alle danskere: som del af vores identitet og kultur, og formet i et langt, historisk perspektiv.
Vindmøller med højder op til 150 meter er at sammenligne med industrianlæg og er store elementer at indpasse. De elementer, som hidtil har karakteriseret landskabet, vil komme til at syne mindre sammen med de nye møller. Eksempelvis er de nye vindmøller op til 5 gange højere end skovenes træer og vil fremover dominere landskabet, også på fjern afstand.
Et andet eksempel er vore middelalderkirker, som danner landmarks i det åbne landskab, oftest med markant placering på bakker og højdedrag eller som fixpunkter for veje. Denne identitetsskabende
strukturering og prioritering af landskabet vil blive udfordret af de betydeligt højere, roterende vindmølleanlæg.
Hvis vindmøllerne bliver koncentreret i velplanlagte industriparker med placeringer udvalgt efter, hvor vindressourcerne er optimale, vil man sikre, at ikke hele landet bliver antastet af vindmøllernes markante, visuelle dominans.
Støtteordningernes udformning/struktur medfører, at andre hensyn end æstetik og vindressourcerne afspejles, når der udpeges møllefelter. De generøse energitilskud motiverer ansøgerne og baner vej for opstillinger på mindre egnede lokaliteter. Kommunerne planlægger ud fra, at der er en investor, med fare for tilsidesættelse af andre hensyn.
De udpegede vindmøllefelter er ofte beliggende i herregårdslandskaber eller andre store landskabsrum med kulturhistorisk og landskabeligt værdifulde træk, og blandt landets smukkeste lokaliteter. En helhedsplan vil sikre, at placeringen af vindmøller kvalificeres, og de æstetiske og kulturhistoriske værdier værnes, sammen med de øvrige beskyttelsesinteresser.
Akademiraadet anbefaler, at beslutningstagerne, også i vindmølleplanlægningen, beskytter og værner om de kulturhistoriske og landskabelige kvaliteter.
Akademiraadet tilbyder sig som dialogpartner og bidrager gerne til det nødvendige helhedsblik i afsøgningen af det danske landskab og dermed i udpegningen af de steder, hvor vindmøllefelterne vil genere
mindst muligt.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
