Forslag til Lokalplan for Stejlepladsen

Københavns Kommune har udsendt et forslag til lokalplan for Stejlepladsen, et område i Københavns Sydhavn. Stejlepladsen, der tidligere var fredet, blev affredet i forbindelse med aftalen om Amager Fælled i 2019, og der er gennemført en startredegørelse og en arkitektkonkurrence i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen.

Akademiraadet finder, at den foreliggende lokalplan er gennemarbejdet og veldokumenteret, hvilket giver et godt grundlag for vurdering og for den offentlige debat, der bør være om sådan en plan.

Samtidig mener Akademiraadet, at planen har principiel karakter på flere niveauer.

Akademiraadet har tidligere, i en kronik i Dagbladet Politiken, spurgt, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at stat og kommuner optræder som en slags byggespekulanter gennem offentligt ejede selskaber som for eksempel By & Havn i København og Freja når det gælder staten. Sådan som lovgrundlaget for disse offentligt ejede selskaber er formuleret, medfører dette et væsentligt incitament til at prioritere den højest mulige indtægt frem for den bedst mulige livskvalitet for borgerne – selvom det er vores fælles værdier, der sælges ud af.

I lokalplanforslaget for Stejlepladsen ses dette meget tydeligt. På et sted, der ikke forekommer indlysende egnet til højt og tæt byggeri, foreslås huse på op til 24 meters højde. Det kan være svært at aflæse konsekvenserne af denne højdegrænse af de visualiseringer, der indgår i lokalplanforslaget, men som eksempel kan det bemærkes, at den gennemgående bygningshøjde på brokvarterene i København, der er højt og tæt bebyggede, er 18 meter. Det fremgår da også af lokalplanens dagslysanalyser, at der ikke vil være ret meget sollys i de offentlige rum i det nye kvarter det meste af året, såfremt det bebygges efter planen.

Når Akademiraadet vurderer, at området ikke er egnet til tæt bebyggelse, fremgår det også af lokalplanmaterialet: adgangen til området er snæver, primært af den blinde Bådehavnsgade, der ikke vil kunne forbedres væsentligt. Idet Bådehavnsgade præges af store erhvervsejendomme og genbrugsanlægget, der skal afgrænses på grund af støj, vil gaden ifølge al erfaring og forskning blive oplevet som lukket og utryg.

Den overordnede planlægning, både når det gælder den helt overordnede beslutning om at bebygge Stejlepladsen i forbindelse med Amager Fælled aftalen fra 2019, og de mere direkte beslutninger

om bebyggelsesgraden og infrastrukturen for Stejlepladsen, synes således at være styret af økonomi fremfor af fundamentale byplanmæssige værdier.

Akademiraadet finder desuden, at lokalplanen ikke i tilstrækkelig grad tager udgangspunkt i de ændrede vilkår for byudviklingen, der er givet af klima- og biodiversitetskrisen. Det fremgår af lokalplanen, at man er opmærksom på udfordringerne, men de øvrige parametre, heraf især det økonomiske ønske om en høj og tæt bebyggelse, står i vejen for en seriøs behandling af forholdene. Det artsrige overdrevslandskab på Stejlepladsen repræsenterer i sig selv en både æstetisk og miljømæssig værdi for bydelen og for hele Københavns Kommune, og kan ikke erstattes af tekniske løsninger i forhold til skybrud og stormfloder.

Det fremgår af lokalplanforslaget, at området omkring Fiskerihavnen, inklusive Stejlepladsen, Sydhavnstippen og haveforeningerne, er et bevaringsværdigt kulturmiljø. Især i det seneste årti er byområder, der giver plads til skæve eksistenser, alternative livsformer, kreativitet og selvbyggere blevet saneret bort til fordel for investeringsejendomme i de store byer i Danmark, især i Århus og København. Og Akademiraadet har i flere tilfælde påpeget, at det er et tab for hele byen, når det sker.

Byer har også brug for de borgere, der tænker på tværs af normerne, og tænker nyt – og byer har brug for bydele, der ser anderledes ud. Sunde byer er dynamiske og ændrer sig over tid, og det giver ikke mening at fastholde et kulturmiljø i et vilkårligt stadie, men man skal til stadighed give plads til at disse kan opstå, leve og ånde. Gennem de sidste 60 år har man i stigende grad anerkendt, at de selvgroede kulturmiljøer har en særlig æstetisk kvalitet, der ikke kan reduceres til en farvepalet eller et materialekatalog overført til en nybygget bydel. Det er sket internationalt, og det er sket i Danmark. I København har man skabt store kulturelle og materielle værdier, der hvor man har arbejdet med de eksisterende kulturmiljøer, frem for mod dem. I dag kunne ingen vel forestille sig at Brumleby eller Adelgadekvarteret skulle bortsaneres og erstattes af boligblokke, sådan som der engang var planer om, men det blev forhindret af lokale borgere.

Det er Akademiraadets opfattelse, at lokalplanen for Stejlepladsen ikke i tilstrækkelig grad arbejder med og bygger videre på de kvaliteter, der ligger i det eksisterende kulturmiljø og dets skala.