Frank Maali

Arkitekt

Arkitekt m.a.a. Frank Maali afgang 1992 fra Kunst Akademiets Arkitektskole København. Selvstændig fra 1995 og fra år 2000 tegnestuen Frank Maali & Gemma Lalanda MLAS.

Praksis har primært været fokuseret på et interessefelt vedrørende sammensætning af arkitektur fra forskellige tider – et møde mellem historien og nutiden i en utilsløret og gerne poetisk form.

Som eksempel på dette kan nævnes Masteskurene og Mærsehuset på Holmen i København, Mogens Dahls Koncertsal på Islands Brygge, Møntergårdens Ny udstillingsbygning i Odense, Rødding Højskole, Strandingsmuseet i Thorsminde, Enghave Kirke i Vesterbro sogn, Hofteatret på Christiansborgs Slot.

Flere af projekterne er efter 1. præmie i arkitektkonkurrencer.

Af aktuelle projekter kan tilføjes ombygning af den ældre fløj på Kgl. Bibliotek i København, en udstillings- og multisal på Amager samt ombygning af en middelaldergård i NordSpanien.

Frank Maali har fået tildelt hæder for sin indsats og hér kan bl.a. nævnes Statens Kunstfonds 3-års arbejdslegat i 2011, Dreyerfondens Arkitekturpris 2014, Ny Kredits Arkitekturpris i 2019 m.fl.  – endvidere tildelt C.W. Eckersbergsmedaljen i 2014.

Ekspertise og arbejdsområder


Andre aktiviteter