Kunst og kultur spiller en vigtig rolle i udviklingen af både individet og samfundet. Alligevel er der en skævhed i lovgivningen i Danmark i understøttelsen af forskellige kunstarter. Mens Musikloven fra 1976 inkluderer en pædagogisk dimension, mangler Billedkunstloven fra 2003 en tilsvarende forpligtelse til at styrke og formidle billedkunst gennem undervisning og dannelse. En pædagogisk dimension i Billedkunstloven vil kunne styrke den kunstneriske dannelse og uddannelse, og skabe grundlag for en bredere og mere engageret interesse for billedkunst.
En pædagogisk dimension: Fundamentet for kunstnerisk dannelse
En pædagogisk dimension i Billedkunstloven vil give billedkunst en langt stærkere position i samfundet. Ligesom Musikloven har sikret, at musikundervisning er tilgængelig gennem kommunale musikskoler og pædagogiske tiltag, bør en revideret Billedkunstlov skabe lignende muligheder for billedkunst.
Kunstnerisk dannelse er en vigtig del af børn og unges opvækst. Det udvikler kreativitet, kritisk tænkning og evnen til at kommunikere visuelt og rumligt. Disse kompetencer er essentielle i et moderne samfund, hvor kreativitet og innovation er afgørende for at løse komplekse udfordringer. Hvis vi ønsker at sikre, at billedkunst og arkitektur bliver en naturlig del af alle borgeres liv, må vi skabe strukturer, der understøtter dette fra en tidlig alder. En pædagogisk dimension i loven vil ikke blot fremme adgang til billedkunst, men også sikre, at det bliver anerkendt som lige så vigtigt som musik i vores kultur- og uddannelsessystem.
Styrkelse af kommunale Billedkunstskoler
En central gevinst ved en revision af Billedkunstloven er muligheden for at styrke kommunale billedkunstskoler. Sådanne skoler findes allerede i nogle kommuner, men de mangler ofte den finansielle og strukturelle støtte, som de kommunale musikskoler nyder godt af. Musikskolerne er et levende eksempel på, hvordan en lovgivning, der prioriterer pædagogik, kan skabe stærke institutioner, der når ud til børn og unge i hele landet.
Hvis billedkunstskoler får lignende støtte, vil man kunne etablere flere tilbud i kommunerne. Disse skoler vil kunne tilbyde undervisning i billedkunst på højt niveau og samtidig fungere som kulturcentre, hvor børn og unge kan udvikle deres kreativitet. Det vil ikke kun styrke det lokale kulturliv, men også bidrage til en bredere forståelse af billedkunst i vores samfund.
En bredere adgang til kunstnerisk uddannelse
En revideret Billedkunstlov med en pædagogisk dimension vil også gøre billedkunst og arkitektur mere tilgængelige for en bredere del af befolkningen. Mange børn og unge møder kun billedkunst som en del af den obligatoriske undervisning i folkeskolen, hvor tiden og ressourcerne til området ofte er begrænsede. Der er derfor behov for alternative veje, hvor børn og unge kan få adgang til mere dybdegående undervisning og udfoldelsesmuligheder.
Dette er især vigtigt i en tid, hvor kreativitet og innovation bliver stadig mere efterspurgt i både erhvervslivet og samfundet generelt. At give flere børn og unge mulighed for at udvikle deres æstetiske og visuelle forståelse er en investering i fremtiden. En stærk kunstpædagogik vil ikke kun hjælpe med at udvikle nye talenter, men også inspirere til en bredere interesse for kunst og kultur.
Udvikling af det kunstpædagogiske fagområde
En pædagogisk dimension i Billedkunstloven vil også skabe grobund for en generel udvikling og styrkelse af det kunstpædagogiske fagområde inden for billedkunst. I dag mangler der en sammenhængende strategi for, hvordan kunstpædagogik kan integreres i uddannelsessystemet og kulturinstitutionerne. Dette har betydet, at området ofte bliver fragmenteret og afhængigt af lokale initiativer.
Med en revideret lovgivning vil man kunne udvikle en national ramme for kunstpædagogik, der sikrer, at både børn, unge og voksne får mulighed for at deltage i kunstneriske læringsprocesser. En sådan ramme kan inkludere målrettede uddannelser og kurser for kunstpædagoger, støtte til lokale projekter og partnerskaber mellem skoler, kunstnere og kulturinstitutioner. Dette vil styrke professionen og sikre, at den kunstpædagogiske undervisning bliver både kvalificeret og bredt tilgængelig.
Sidestilling af billedkunst og musik
Takket være Musikloven fra 1976 har musik længe haft en særligt position i Danmark, både i kulturlovet og i uddannelsessystemet. Loven har sikret, at musik ikke blot er en æstetisk disciplin, men også en pædagogisk kraft, der når ud til børn og unge over hele landet. Samme muligheder bør gives til billedkunst.
Billedkunst og musik tilbyder forskellige veje til kreativitet og selvudfoldelse, og begge er nødvendige for at skabe et rigt og nuanceret kulturliv. En revideret Billedkunstlov vil ikke blot være en gevinst for billedkunsten, men også for samfundets samlede kulturelle udvikling.
En investering i fremtiden
Akademiraadet anbefaler, at Billedkunstloven genbesøges med henblik på at indskrive en pædagogisk dimension i loven. Ved at skabe lige vilkår for billedkunst og musik kan vi sikre, at kommende generationer får adgang til en bredere kunstnerisk dannelse og uddannelse. Det vil bidrage til at udvikle kreativitet, innovation og fællesskab, som er essentielle værdier i en verden i konstant forandring.
Danmark har allerede de ressourcer og kompetencer, der skal til for at skabe en stærk kunstpædagogik. Det, der mangler, er en samlet politisk og lovgivningsmæssig ramme, der prioriterer området. Ved at følge vores nordiske naboers eksempel og inkludere en pædagogisk dimension i Billedkunstloven, kan vi løfte billedkunst til en ny position i vores samfund – til gavn for både samfundet, uddannelsessystemet og fremtidige generationer. Det er en vigtig investering i fremtiden.
