Nordisk Films nye forslag gentager de gamle problemer og tilføjer nye
Overskriften stammer fra Akademiraadets kommentar til det forslag som Nordisk Film senest har fået udarbejdet til Paladsgrunden, og idet forslaget er identisk med den nye udgave, som Københavns Kommune har ladet danne grundlag for et forslag til lokalplan og som dermed er i høring, gentager Akademiraadet nedenfor den tidligere skrivelse, med de nødvendige konsekvensrettelser.
Palads er ikke blot en biograf. Det er et kulturikon, et folkeligt samlingssted og et bygningsværk, der i kraft af både sin arkitektur og Poul Gernes’ enestående udsmykning har skrevet sig ind i både københavnernes og den øvrige befolknings bevidsthed. Det er en bygning, der i sin nuværende form forener historien, byens puls og en farverig hyldest til det legende og folkelige.
Nordisk Film har offentliggjort deres såkaldt ”endelige” forslag til en ændring og tilbygning af den ikoniske Paladsbygning i København. Forslaget indebærer en påbygning på fire etager og en tekniketage. Det betyder, at Palads, der i dag står som en karakteristisk to-etagers bygning, i fremtiden vil rejse sig syv etager over gadeplan på Axeltorv.
Akademiraadet ønsker på ingen måde at bremse udviklingen, investeringer eller ambitioner for biografkulturen i København. Tværtimod anerkender vi fuldt ud, at Nordisk Film ønsker at modernisere og styrke Palads’ funktion som biograf. Men vi må insistere på, at en ændring af en bygning med så stor kunstnerisk og kulturel betydning sker med en respekt, der matcher bygningens status i byen.
Akademiraadet har tidligere udtalt sig kritisk om de forskellige forslag, der har været fremme i årenes løb. I forlængelse af vores tidligere vurderinger må vi desværre konstatere, at de udfordringer, vi har peget på, ikke er blevet løst i Nordisk Films udspil, der desværre danner grundlag for Københavns Kommunes forslag til lokalplan.
Tværtimod mener vi, at forslaget gentager de gamle problemer – og tilføjer nye. Vi peger på to centrale forhold:
Fanget mellem to stole
Palads’ nuværende identitet er uløseligt forbundet med Poul Gernes’ totaludsmykning, som med sine farver og sit legende udtryk peger direkte tilbage til bygningens historiske rolle: et sted for folkelig underholdning, åbent og imødekommende. Den nye tilbygning bryder radikalt med det formsprog. Hvor Palads og Gernes fremstår legende og menneskenært, præsenteres de nye fem etager i en streng og repetetiv arkitektur, karakteriseret ved endeløse rækker af buer. Dermed står vi tilbage med en sammenstilling, hvor bygningens nuværende karakter og udtryk møder et nyt, der står i så skarp kontrast, at det er svært at forestille sig, hvordan modsætningerne kan samles til en meningsfuld helhed. Hvis det er intentionen, at de nye fem etager skal træde tilbage for at lade den farverige Paladsbygning tale, sker der modsatte.
Akademiraadet finder, at forslaget hverken formår at skabe en ny sammenhængende bygning eller at videreføre de unikke kvaliteter, som Palads i dag besidder. Netop samspillet mellem den oprindelige nybarokke arkitektur fra 1918 og Gernes’ udsmykning har gjort Palads til noget helt særligt. Det er denne sammensmeltning af historie og kunst, som københavnerne har taget til sig, og som byen i dag kender som et særligt vartegn. Det nye forslag risikerer at udviske denne styrke og efterlade et bygningsværk og et nyt sted, der er fanget mellem to stole uden en klar identitet.
En utilstrækkelig offentlig præsentation
Endelig undrer Akademiraadet sig over, at offentliggørelsen af et så væsentligt projekt præsenteres på et så spinkelt grundlag. Over en årrække har Palads været genstand for stor offentlig og politisk debat. Med de foreslåede 34 meter vil bygningen rage op over alle de omkringliggende bygninger og være højere end både f.eks. Cirkusbygningen og Axelborg, men det vises ikke i lokalplansmaterialet. Forslaget lægger op til, at der sker en påbygning af den eksisterende bygning i 5 etager, men der er ikke redegjort for, at det konstruktivt kan lade sig gøre uden at ændre på den eksisterende bygnings facader. Og hvad vil der ske med kunsten?
Materialet giver således et urealistisk billede af projektets omfang og konsekvenser – og gør det vanskeligt for offentligheden at forholde sig kvalificeret til forslaget.
Modernisering med respekt for kulturarven
Palads er mere end en bygning. Den er et kulturarvsminde, et billede på Københavns åbenhed, farverigdom og mod til at tænke anderledes. Enhver ændring bør tage afsæt i denne unikke arv og arbejde med bygningens styrker frem for at bryde med dem.
Derfor vil Akademiraadet kraftigt opfordre til, at forslaget gentænkes, så det vil kunne bidrage til byens udvikling på en måde, der respekterer Palads’ historie og åbner for nye kvaliteter i fremtiden.
Akademiraadet opfordrer Københavns Kommune til at lade dialogen fortsætte – med åbenhed, grundighed og en vilje til at finde løsninger, der forener ønsket om en modernisering af Palads med respekt for den kulturarv, bygningen rummer. Kun på den måde kan Palads fortsat stå som et sted, hvor både fortid, nutid og fremtid mødes – farverigt, folkeligt og fremsynet.
Akademiraadet står til rådighed for en uddybende dialog.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
