Jonas Kjeldgaard Sørensen

Billedkunstner

Uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2018.

Jonas Kjeldgaard Sørensen arbejder med performative fortællinger, der undersøger vores kollektive forestillingsevne og fantasi. Gennem historisk research og spekulative narrativer væver Kjeldgaard alternative virkeligheder, der rækker ud over de rammer, der definerer tid, krop og identitet, og skaber møder mellem ikke før sammenstillede tanker og ideer.

Kjeldgaard interesserer sig særlig for, hvordan hverdagens billeder bliver omformet af krigsæstetik, hvor byer bliver forsvarskommuner og hvordan man udruster civilbefolkningen i en verden, som opruster.

Bosiddende i Haderslev, Sønderjylland.

Ekspertise og arbejdsområder

Performance i det offentlige rum
Formildning og undervisning
Tværæstetiske samarbejder
Kunstnerdrevne platforme 
Frivillige fællesskaber


Andre aktiviteter

Medlem af Billedkunstrådet i Aabenraa Kommune 2024-