Hvordan løser vi de overhængende klimaskabte trusler, der påvirker særligt den kystnære natur gennem det danske landskab? Hvordan kan billedkunsten og arkitekturen bidrage til at øge kvaliteten i planlægningen af de mange nye energi- og infrastrukturanlæg, der skyder frem som følge af den grønne omstilling?
Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning rådgiver i sager om blandt andet landskabsplanlægning, klima- og energilandskaber og planloven på tværs af regioner og kommuner, og oplever på nært hold, hvordan kystlandskabet er særligt sårbart over for konsekvenserne af klimaforandringerne.
Der er brug for nye tilgange i planlægningen af fremtidens landskaber, men i høj grad også i sikringen af de allerede eksisterende. Forvaltningen af anvendelsen af vores åbne landskaber er afgørende for at lykkes med den grønne omstilling, og her er en tværgående indsats nødvendig i arbejdet med at udpege landskabs- og naturværdier og placeringer til fremtidens tekniske anlæg.
Udvalget peger her på to eksempler på landskabsplanlægning, hvor arkitekturen og billedkunsten bidrager med løsninger, og samarbejdet mellem forskellige fagligheder skaber innovative resultater.
Store visioner kan indpasses i landskabet
Planlægning for klimaforandringer ved de danske kyster og fjorde sker i dag kommunalt, men klimapåvirkninger som stormflod og havvandsstigninger følger ikke kommunegrænser. Tværkommunale og statslige samarbejder spiller derfor en betydningsfuld rolle i arbejdet med at løfte de store planlægningsopgaver, investeringer og prioriteringer, så klimaløsningerne bliver retfærdigt fordelt og holdbare, både teknisk og æstetisk.
Strandparken i Køge Bugt er et godt eksempel på, hvordan store tekniske kystanlæg og rekreative områder kan tænkes sammen, indpasses i landskabet og anlægges med en robusthed, der arbejder med naturens processer. Hjelme og marehalm har bredt sig og gjort klitterne modstandsdygtige for sandflugt. Plantede træer og buske giver nu læ bag yderklitten og variation i landskabsoplevelsen, og et nyt kystlandskab er fremkommet bag strandene med saltvandssøer og klitområder.
Strandparken er en betydningsfuld del af udbygningen af velfærdssamfundet. Den store horisont, himlen, havet, mågernes skrig, hjelmenes prikken på benene ejes her af alle.
Med største naturlighed tegner sand, marehalm og hjelme strandparkens kontur i Køge Bugt. For at anlægge smukke og robuste landskaber kræves der både plads, tid og samtænkning af mange niveauer. Planlægningen involverer et samarbejde mellem arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører og får opbakning ved at basere sig på et tværkommunalt samarbejde med bredt ejerskab i de berørte kommuner og amter. Få tænker sikkert i dag på omfanget af den byplan og landskabsplanlægning, der gav vestegns-kommunerne og hovedstadsområdet et 8 km langt menneskeskabt strandområde.
Kunstens bidrag til udformning af infrastruktur og energianlæg
Vi står over for store presserende opgaver med at udforme og indpasse energi- og infrastrukturanlæg i de danske landskaber midt i en grøn omstilling. Her spiller kunstnere og arkitekter en vigtig rolle i udformningen af den visuelle, æstetiske oplevelse af anlæggene og en høj kunstnerisk kvalitet i planlægningen af landskab og by.
’Lyshøjen’ er et eksempel på et markant, landskabeligt værk og pejlemærke, der er planlagt sammen med et infrastrukturprojekt. Lyshøjen er skabt af 800.000 m2 overskudsjord i forbindelse med afgravningen til motorvejen. Den er samtidig et godt eksempel på at engagere en billedkunstner og arkitekt med bud på langsigtede løsninger på samfundets udfordringer og repræsenterer det samspil mellem arkitektur, billedkunst, planlægning og design, der er et særkende ved dansk kultur.
Langs Esbjerg Motorvej rejser Lyshøjen sig 30 m over det omgivende terræn. Lyshøjen er et landart-værk af billedkunstner Eva Koch og landskabsarkitekt Steen Høyer. Værket går i dialog med infrastrukturen og er i en skala, der er sjælden i Danmark som landart og pejlemærke. Værket er bygget af overskudsjord fra motorvejsbyggeriet, og er på den måde forbundet med infrastrukturen. Værket er interaktivt og responderer på den passerende trafik. Lygterne giver et blink, når en bil kører forbi.
Det rene kugleudsnit, der hæver sig i det flade landskab, skaber et landskabeligt raffinement, når man fra vejen eller på afstand betragter og glædes over værket. Højen skal ikke forstyrres, men opleves i sin helhed, og derfor er det store sammenhængende landskab omkring højen vigtigt for oplevelsen af højen.
