Kunstnerisk dannelse og uddannelse er mere end blot æstetik og kreativ udfoldelse – det er en afgørende ressource for individers trivsel og udvikling af samfundets bæredygtige fremtid.
Gennem billedkunst og arkitektur lærer børn og unge at tænke kreativt, forholde sig kritisk til deres omgivelser og udtrykke sig visuelt og rumligt. Disse evner er ikke kun essentielle for personlig trivsel, men også for samfundets evne til at navigere i en verden præget af teknologisk forandring, sociale udfordringer og behovet for bæredygtige løsninger. Derfor bør styrkelsen af det kunstpædagogiske fagområde være en central del af fremtidens uddannelses- og kulturpolitik. Kunstnerisk dannelse skaber mennesker, der kan tænke nyt, handle kreativt og forestille sig en verden med friske øjne.
Mens lande som Sverige og Norge for længst har forstået vigtigheden af at prioritere kunstpædagogik som en integreret del af deres nationale uddannelsesstrategier, har Danmark i årevis nedprioriteret området. Resultatet er, at danske børn og unge i dag har langt færre muligheder for at udforske deres kreative potentiale, og styrke deres kunstneriske kompetencer sammenlignet med deres nordiske naboer. I Danmark er der behov for en national, tværfaglig plan, der kan sikre en styrket kunstpædagogik og bringe os på linje med vores naboer.
Kunstnerisk dannelse som fremtidens kompetence
I en verden, hvor teknologi og automatisering overtager stadig flere rutineprægede opgaver, bliver kreativitet en eftertragtet kompetence. Fremtidens samfund har brug for mennesker, der kan tænke innovativt, kombinere æstetisk sans med teknisk kunnen og som kan udvikle nye løsninger på komplekse problemer. Billedkunst og arkitektur er fag, der netop skærper disse evner.
Når børn og unge arbejder med billedkunst, lærer de at omsætte abstrakte ideer til konkrete udtryk. De eksperimenterer med farver, former og materialer, udfordrer deres vante forestillinger og finder nye måder at kommunikere på. På samme måde giver arkitektur dem en forståelse for proportioner, rum og funktionalitet og lærer dem at tænke i helheder, der både er praktiske og æstetiske. Disse processer styrker ikke kun elevernes kreative tænkning, men også deres evne til at løse problemer og evnen til at samarbejde.
I Norge og Sverige er kunstpædagogikken en integreret del af skolernes uddannelsesplaner., Her investeres der målrettet i at børn og unge bliver undervist af uddannede billedkunstnere og arkitekter. I Danmark halter vi bagefter. Hvis vi ønsker at forberede kommende generationer til fremtidens udfordringer, vil det være klogt at prioritere kunstpædagogikken som et centralt element i uddannelsessystemet.
Kunst øger trivsel
I en tid, hvor stress, angst og præstationspres er stigende blandt børn og unge, er der behov for frirum, hvor de kan udtrykke sig uden at blive målt og vejet.
Kunstneriske processer giver eleverne mulighed for at fordybe sig og finde ro. Når et barn sidder med en pensel eller en klump ler, handler det ikke om at præstere, men om at udforske og skabe. Denne fordybelse kan være en tiltrængt pause fra hverdagens krav og forventninger, og bidrage til at reducere stress. Desuden viser forskning, at kreative aktiviteter kan styrke børns selvværd når de ser deres egne ideer tage fysisk form.
Men kunstpædagogik handler ikke kun om individuel trivsel. Når elever samarbejder om kunstprojekter, styrkes deres sociale kompetencer og fællesskabsfølelse. Et fælles maleri eller et arkitektonisk projekt på skolen kan skabe samhørighed og give eleverne en følelse af, at de er med til at forme deres omgivelser. Disse erfaringer bidrager til at skabe engagerede og ansvarlige medborgere, der bidrager og føler sig som del af noget større.
Broen mellem kunst og samfund
Kunst har ofte været betragtet som elitært eller utilgængeligt, men en styrkelse af det kunstpædagogiske fagområde kan være med til at bygge bro mellem kunsten og samfundet. Når børn og unge får mulighed for at arbejde med billedkunst og arkitektur, tager de deres erfaringer med hjem til deres familier og ud i deres lokalsamfund, og på den måde bliver kunsten en del af flere menneskers liv.
Sverige og Norge har vist, hvordan strategisk investering i kunstpædagogik i folkeskolen kan skabe en bredere forståelse for kunstens værdi og relevans. I Danmark har vi et tilsvarende potentiale, men hvis det skal forløses kræver det, at vi prioriterer kreative, innovative kompetencer på såvel politisk som på institutionelt niveau. Det er tankevækkende, at Musikloven fra 1976 indeholder en pædagogisk dimension, mens Billedkunstloven fra 2003 ikke gør det. Ved at tilføje en pædagogisk dimension til Billedkunstloven kan vi skabe en stærkere forbindelse mellem kunst og uddannelse.
En national plan for kunstpædagogik
I Danmark har man brug for en national, tværfaglig plan for, hvordan det kunstpædagogiske fagområde kan styrkes. En sådan plan bør inkludere en øget integration af kunstnerisk dannelse i skoler og på ungdomsuddannelser, investering i uddannelse af kunstpædagoger, etablering af partnerskaber mellem skoler, kulturinstitutioner og professionelle kunstnere samt udvikling af forskningsmiljøer på tværs af akademier, skoler og universiteter.
Ved at følge vores nordiske naboers eksempel og prioritere kunstpædagogik kan vi sikre, at kommende generationer får adgang til de værktøjer, de har brug for – både til at udfolde deres personlige potentiale og til at bidrage til samfundet som hele mennesker. Kunstnerisk dannelse handler ikke kun om at skabe smukke værker, men om at skabe mennesker, der kan tænke nyt, handle kreativt og forestille sig en fremtidig verden med friske øjne.
Det er tid til at give kunsten den plads, den fortjener – som en grundsten i dannelsen af fremtidens samfund.
| Trivselskommissionens rapport |
| Den. 25. februar udgav trivselskommissionen en ny rapport med 35 anbefalinger til, hvordan børn og unges trivsel kan fremmes: ”Børn og unges deltagelse i kunstneriske og kulturelle aktiviteter kan bidrage positivt til deres trivsel, karakterudvikling og deres dannelse mere generelt, både når det aktivt udøves, og når det opleves som publikum.” Kilde: Trivselskommissionen under Børne & Undervisningsministeriet. Læs rapporten HER |
