Hen over kirkeåret 2022-2023 har en gruppe billedkunstnere og arkitekter i fællesskab bygget undersøgende installationer i Frihavnskirken, der skal sætte gang i samtaler og refleksioner over, hvad kirkens rum betyder – i dag og i fremtiden.
Gentænkt Kirkerum
Menighedsrådet i Rosenvængets sogn på Østerbro i København har vurderet, at Frihavnskirken har brug for en gennemgribende renovering og vil gerne inddrage kirkens menighed og give dem indflydelse på det store og kostbare arbejde. Menighedsrådet henvendte sig derfor til Akademiraadet tilbage i 2017, som anbefalede arkitekt Gitte Juul til at facilitere en proces for en midlertidig kunstnerisk udsmykning som optakt til en helhedsplan for renovering af kirkerummet.
Gitte Juul inviterede arkitekt Cecilie Bendixen og billedkunstnerne Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Marianne Grønnow med ombord til at udføre det undersøgende projekt Gentænkt Kirkerum. Gennem fire nedslag hen over et helt kirkeår har kunstnerne undersøgt relationerne mellem det fysiske kirkerum, installatoriske undersøgelser, kirkelige handlinger og bibelske tekster.
De kunstneriske installationer er midlertidige eksperimenter, som er vokset frem af en løbende dialog med præster, kirketjenere og menighed, der har bidraget med tanker og refleksioner over det kristne religiøse sprog anno 2023.
Frihavnskirken er bygget i Skønvirkeperioden i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor den tids arkitekter samlede et arbejdskollektiv af billedhuggere, malere og håndværkere til opførelse af Gesamtkunstværker. Gentænkt Kirkerum har inddraget materialer og andre arter som ligeværdige formskabende kræfter i arbejdsfællesskabet. Som bevidst æstetisk strategi peger undersøgelserne på fortidens brug som vigtig for kirkerummets fortælling. Eksisterende elementer repareres og bearbejdes – på tværs af arter og alder – ud fra et fokus på omsorg, tilknytning og indbyrdes afhængighed.
Kirkerummet som et landskab
Frem for at tegne en fastlåst helhed fra starten har kunstnerne skitseret sig frem med spredte nedslagspunkter i kirkerummet, der antyder sammenhænge og inviterer til forskellige fortolkninger. For at gøre det muligt for alle at diskutere, hvad nedslagene gør ved rummet og sproget, er de bygget i fuld skala direkte i rummet.
Foto: Gitte Juul
Materialeeksperimenterne i våbenhuset er vandret frem i kirkerummet. Myceliet er vokset hen over den gamle prædikestol. Afbarkede grene og stammer har slået rødder sammen med stenten, der fører præsten over ”Hjorden”, som er muren, der adskiller kor og skib.
En pilekvist er lagt på gulvet. Frø er fløjet med vinden hen på præstens messehagel og siden landet på en sky, der hænger mellem stenten og menighed. Andre grene har rejst sig på altervæggen og dannet Jakobsstiger og en skov af kors. En vredet gren er flækket i to og danner et vridende kors.
Frihavnskirken er bygget af mineralske og organiske naturmaterialer: Granit, mørtel, brændt ler, puds, kalk, træ, maling og fernis.
Gentænkt Kirkerum har udvidet materialepaletten med strå, ubrændt ler, flækket træ, tekstil og mycelium.
Med forståelsen af at vi er en del af naturen, og den er en del af os på alle planer; fra mikro- til makroniveau, rummer disse materialer og deres vækstbetingelser både formskabende kræfter og et billedskabende potentiale.
Projektet blev afrundet med en festgudstjeneste og en præsentation af de kunstneriske undersøgelser den 26. november – den sidste søndag i kirkeåret. Installationerne kan opleves tre måneder endnu, frem til slutningen af februar 2024.
På baggrund af de eksperimentelle installationer og opfølgende dialoger vil kunstnere, menighedsråd og relevante fagpersoner samt andre instanser udarbejde en helhedsplan for renovering af kirkerummet.
Projektet Gentænkt Kirkerum er realiseret med støtte fra Statens Kunstfond.
