Kunststøttereformen

Akademiraadet har følgende bemærkninger til:
Forslag til lov om Statens Kunstfond med tilhørende bekendtgørelser

Akademiraadet finder det positivt og væsentligt, at

• det bærende fundament for den statslige kunststøtte fortsat er kunstnerisk kvalitet og talent
• der er to indgange til kunststøtten – adskilt i henholdsvis legat- og projektstøtte
• armslængdeprincippet bevares, og at hovedparten af udvalgsmedlemmerne udpeges af repræsentantskabet
• bevillingerne til de forskellige kunstområder fortsat øremærkes på finansloven
• de nuværende økonomiske rammer og støtteformer henholdsvis videreføres/bevares.

Kunst i det offentlige rum

Rådet ser med bekymring på den fremtidige varetagelse af støtte til kunst i det offentlige rum. Udvalget består i dag af 2 billedkunstnere og 1 arkitekt, og det synes ikke beskrevet, hvorledes de særlige tidskrævende opgaver og kompetencer, som kræves på dette vigtige og anselige område, skal varetages i den nye struktur. Rådet håber ikke, at det skal tolkes som en nedprioritering af området.

Bestyrelsen

Rådet har positivt bemærket, at kompetencen til at fordele tilskud alene tillægges udvalgene, og at fondens bestyrelse udelukkende består af udvalgsformænd.

For yderligere styrkelse af armslængdeprincippet vil rådet anbefale, at ministeren udpeger alle bestyrelsens medlemmer – altså ikke kun formændene til legatudvalgene, men også til projektstøtteudvalgene – blandt de medlemmer, der er udpeget af repræsentantskabet.

Rådet vil til gengæld fraråde en offentliggørelse af ansøgere, der har fået afslag, da det meget vel kan vanskeliggøre ansøgeres muligheder for at få finansiering andetsteds fra og vil være en unødig negativ udstilling af kunstneren.

Udvalg

Det bør fremgå af lovteksten – og ikke kun af bemærkningerne – at medlemmerne af udvalgene skal være kunstkyndige.

Antallet af udvalg reduceres fra 13 til 11, heraf mister billedkunstområdet hele 2 udvalg, idet henholdsvis Det Internationale og Det Nationale Billedkunstudvalg samt Statens Kunstfonds Indkøbs- og Legatudvalg og Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum lægges sammen. Der oprettes 2 billedkunstudvalg på 5 medlemmer – mod tidligere 4 udvalg på henholdsvis 3 og 5 medlemmer. Af bemærkningerne fremgår, at udvalgenes størrelse bestemmes af den forventede størrelse af arbejdsopgaverne for det enkelte udvalg.

Rådet vil anbefale, at der beskikkes 7 og ikke kun 5 medlemmer til projektudvalget for billedkunst, dels på grund af arbejdets omfang og dels for at sikre, at der er tilstrækkelig bredde i de kompetencer, som er nødvendige for at varetage både det nationale og internationale billedkunstområde.

Rådet vil også anbefale, at medlemmerne beskikkes for 3 og ikke 4 år ad gangen – særligt af hensyn til bredden og diversiteten i kunststøtten.

Rådet vil opfordre til, at arkitekturen får både et legat- og et projektstøtteudvalg i den nye struktur i lighed med de andre kunstområder. Vi har respekt for institutionen Dansk Arkitektur Center og dens professionelle repræsentation og formidling af dansk arkitektur. Vi mener derimod ikke, at denne institution, der fortrinsvis er finansieret af ikke-statslige midler, skal indgå som et argument for, at den kunstneriske del af arkitekturen ikke får samme vilkår som de andre kunstområder.

Repræsentantskabet

I betragtning af at politikerne har valgt ikke længere at være en del af repræsentantskabet, bør der som minimum være krav om et årligt møde på politisk niveau (evt. med kulturordførerne fra de enkelte partier), så udvekslingen af kunstens rolle i og betydning for samfundet fastholdes.

Det forekommer rådet, at der er ulighed i repræsentantskabets sammensætning, særligt for arkitekturens vedkommende. Vi vil derfor anbefale, at Arkitektskolen i Århus får udpegningsret til 1 medlem, at Akademisk Arkitektforening og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering hver får ret til at udpege 2 medlemmer. Desuden finder vi, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Jyske og Det Fynske Kunstakademi bør have ret til at udpege 1 medlem hver.

Hædersydelser

Rådet finder, at det er meget beklageligt, at hædersydelserne omfordeles på bekostning af nogle kunstnere, særligt billedkunstnere og forfattere, fremfor at opnormere det samlede antal ydelser.

I bemærkningerne står der, at ingen modtager af livsvarige ydelser stilles ringere, men dette gælder ikke for evt. efterladte ægtefæller af nuværende modtagere, hvilket rådet beklager.

Akademiraadet har følgende bemærkninger til:

Forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning

Rådet glæder sig over, at arkitektur og design og kunsthåndværk nu får lovfæstet og udvidet deres støttemuligheder, men rådet er samtidig betænkelig ved, at disse kunstområder indlemmes i billedkunstloven og ikke får deres egen lov i lighed med de andre kunstområder. Billedkunsten mister dermed ”egen særlov”, og vi kan frygte, at det på længere sigt svækker ikke kun billedkunsten, men alle fire kunstområder.

§ 2

At kunstnerens honorar anses som en del af den billedkunstneriske produktion, og at honorering af kunstneren anses som en del af udgiften til udstillingsvirksomhed bør indskrives i lovteksten og ikke kun i bemærkningerne, jfr. den nugældende billedkunstlov.

§ 3

Arkitekternes støttemuligheder bør ligestilles eller være identiske med designernes og kunsthåndværkernes, og det bør bl.a. stå i lovteksten – ikke kun i bemærkningerne – at der kan ydes tilskud til udstillinger, der gælder de kunstneriske aspekter af arkitektur.

§ 6  

Udstillingsvederlagsordningen berettiger nulevende billedkunstnere, kunsthåndværkere og designere til vederlag for udlån af egne værker til statslige og statsstøttede museer mv.

Rådets skal gøre opmærksom på, at kredsen af berettigede til vederlaget nu ikke svarer til lovens virkeområde, idet arkitekterne ikke er indskrevet.