Akademiraadet værdsætter initiativet til at gennemgå den statslige kunststøtteordning.
En gentænkning af kunststøtteordningen rummer mulighed for afvikling af den bureaukratisering, som har vist sig at være resultatet af Kunststøttereformen indført i 2003 med Kunststyrelsen som omdrejningspunkt. En bureaukratisering, der efter rådets skøn bl.a. har ført til mindre fleksibilitet og lydhørhed over for kunstlivet, samtidig med at midlerne til området beklageligvis er stagneret.
Armslængde, mangfoldighed og faglighed er væsentlige styrker i det danske kunststøttesystem, og fastholdelsen af flere indgange til kunststøtten er altafgørende for udviklingen af kunsten til berigelse af samfundet. Det hidtilværende flerstrengede kunststøttesystem har den fordel, at det giver rum for flere mulige kunstneriske værdisæt og ideologier.
Statens Kunstråd og Statens Kunstfond, hvor Kunstrådets udvalg støtter produktion og formidling, og Kunstfondens udvalg støtter mulighed for fordybelse, undersøgelser og kunstneriske eksperimenter, bør bevares, og der bør etableres en simpel sekretariatsfunktion underlagt Statens Kunstfond og Statens Kunstråd.
Akademiraadet har positivt bemærket, at der i udvalgets rapport er tiltag til at arkitektur og design får bedre vilkår. Rådet finder, at kunstnerisk virksomhed inden for alle discipliner bør have lige mulighed for at opnå støtte under hensyntagen til kunstarternes særpræg og behov.
Rådet finder det meget vigtigt, at udpegelsen af hovedparten af medlemmer til udvalgene forsat ligger i de to repræsentantskaber, Statens Kunstfonds Repræsentantskab og Statens Kunstråds Repræsentantskab. De to repræsentantskaber er helt centrale for at sikre diversitet og faglighed. Det er repræsentantskaberne, der giver rum for en kunstfaglig og politisk dialog mellem repræsentanter for organisationer i kunstlivet og kulturpolitikere, en dialog som er med til at sikre en fortsat udvikling af kunststøtten og kulturpolitikken i Danmark.
Den foreslåede model med et kunstinstitut og en bestyrelse, hvor kulturministeren udpeger formanden og beskikker bestyrelsen, som fastlægger fagudvalgenes størrelse og udpeger medlemmerne efter indstilling fra ansættelsesudvalg, der er nedsat af bestyrelsen, sikrer efter rådets skøn ikke tilnærmelsesvis den bredde og faglige ekspertise, der ligger i udpegningerne fra repræsentantskaberne, og det vil samtidig ”afkorte” armslængden. Ved at samle udpegningerne til de forskellige udvalg i én institution, kan der også ske en uheldig magtkoncentration og ensretning, og det kan indsnævre støttemulighederne for nogle kunstnere.
I lyset af ovenstående kan Akademiraadet derfor ikke anbefale en sammenlægning af de to organer, Kunstrådet og Kunstfonden i et kunstinstitut.
Akademiraadet stiller sig til rådighed for den videre dialog. Vi minder om, at rådet er et uafhængigt fagligt organ. Dets sammensætning og medlemmer repræsenterer en særlig indsigt i både den samtidige og den historiske udvikling inden for kunst og arkitektur. Denne indsigt er rådet forpligtet til at videregive i en reflekteret form.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
