Leo Estvads Legat 2026

Billedkunstner
Torben Ribe

…

Mange forstår billedkunst som synonymt med maleri. Ordet foreslår det jo…

Mange synes også, at billedkunst er ret kedeligt, eller utilgængeligt, eller uvedkommende.

Måske er der en sammenhæng mellem de to…

Maleri kan i hvert fald være ret kedeligt – hvis man forstår det på den gammeldags måde, som en slags opvisning i dygtighed.

Kunst kommer af kunnen, vil et forsvar for den form for kunst lyde. Og det samme forsvar ville mene, at kunstnere bør prøve at blive lige så gode til at male, som man var for trehundrede år siden – eller femhundrede år siden – jo længere siden, jo bedre…

Men man kan også gøre som Torben Ribe og lave malerier på en anden måde…

En måde, der godt ved, at den i forhold til den traditionelleforståelse af maleri er slået fejl på forhånd og derfor dyrker sin egen uoriginalitet og fejler yderligere og på alle tænkelige måder:

Ved at placere malerierne ”forkert”; på radiatorer, på fjernsynsstandere, bag stueplanter… og ved at bruge alle de ”forkerte” materialer; ledninger, udluftningsriste, vandskadet savsmuldstapet, fastfoodmenuer, varmeregninger, plasticmad…

En måde, der umiddelbart virker, som om den gør grin med maleri – hvad den til dels også gør – men den gør mere end det. Det paradoksale er, at al den ironi og al den tvivl, alle de ”fejl”, faktisk åbner feltet op igen, skaber nogle originale malerier og gør det muligt at værdsætte ”det maleriske”, altså at se på malerier igen.

Og det er sgu ret forfriskende. Og det er ikke kedeligt.

Kan folk så lide det?

Mange kan ikke. De vil hellere se deres forståelse bekræftet, end de vil se.

Og de vil fandeme ikke gøres til grin!

Men det er der jo ikke så meget at gøre ved – andet end at fortsætte, og blive ved med at fortsætte, med at fejle virkeligt vellykket!

Det gør Torben Ribe, og for det tildeles han i år Leo Estvads Legat.