Akademiraadet hilser udviklingsplaner for Postgrunden velkommen og glæder sig over den store interesse, der er for at udvikle København i disse år.
Københavns udvikling i 2010’erne vil retrospektivt blive en fortælling om, hvordan byen så sig selv, hvordan developere stod i kø, investeringslysten blomstrede og byens planlægning i mange tilfælde fandt sted udefra og ind. En udvikling, der har flere ligheder med den udvikling, byen gennemgik i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor store områder blev lagt til byen, styrkede sammenhængen og udviklede de stedskarakterer, der i dag kendetegner byen. Det var dengang et langsigtet byudviklingsperspektiv, der ledte an og udviklingen foregik indefra og ud.
Dette langsigtede perspektiv er det vigtigt at holde sig for øje i disse år, hvor byudviklingen også foregår i byens mellemrum eller ved nedrivning og erstatning af eksisterende byggerier.
2010’ernes infill-planlægning er blevet til business-cases, hvori alt for store byggeretter indgår. Det er nødvendigt med et stærkt samfundsmæssigt modspil for at prioritere det fælles og langsigtede perspektiv, der har byens tarv for øje, hvis byens udvikling ikke skal domineres af kortsigtede økonomiske interesser med uheldige langtidsvirkninger til følge.
Det må påhvile hvert nyt projekt i byens mellemrum at styrke kvaliteten i det bestående, bygge bro mellem og forbinde byens kvarterer, således at der opstår nye kvaliteter, der på en gang anerkender og udfordrer det bestående, både lokalt og i byen som helhed. En planlægning styret af developere og investorers business-cases truer sammenhængskraften, selve fundamentet under det fællesskab, der kendetegner den gode by.
I denne forbindelse er Akademiraadet særdeles kritisk overfor det meget store etageareal/volumen, den skitserede bebyggelse udgør. Omend der er gjort meget for at opdele og artikulere randbebyggelsen i led, der søger sammenhæng i plan og skala med Centralpostbygningen, kvarteret og byen, er det Akademiraadets opfattelse, at det samlede etageareal er alt for voldsomt og må reduceres, således at bebyggelsen kan bringes i bedre balance med konteksten.
Bernstorffsgade er karakteriseret af Københavns Hovedbanegård, Centralpostbygningen og ikke mindst Politigården ved Polititorvet nordøst for Postgrunden samt SEB, der definerer hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge. Disse bygninger sætter et bygnings- og højdemæssigt hierarki ind i Bernstorffsgade-aksen fra Vesterbrogade til havnen.
Ved at ’lytte til’ dette hierarki, vil Bernstorffsgade kunne udvikles til en værdifuld bymæssig akse med betydelig rumlig og bygningsmæssig integritet i fremtiden.
Konkret gør Akademiraadet indsigelse overfor højden på den skitserede bebyggelse på hjørnet af Bernstorffsgade og Carsten Niebuhrs Gade, der bryder med byens karakteristiske profil. Bebyggelsen må reduceres til samme højde som nabobygningen og Centralpostbygningen på Bernstorffsgade. Ved en reduktion i højden af hjørnebygningen opnås tre ting. For det første respekteres Centralpostbygningens hierarkiske betydning, og der skabes ro i gadens længde- og tværsnit. For det andet respekteres SEB som den bebyggelse, der definerer hjørnet mod Kalvebod Brygge ved som den eneste at springe i højden. For det tredje vil Politigårdens byplanmæssige betydning blive understreget med en jævnbyrdig og gennemgående bygningshøjde i bebyggelsen overfor, og Polititorvet få en klar og veldefineret ramme omkring den fremtidige udvikling af de betydelige potentialer i dette oversete byrum.
Akademiraadet mener ligeledes, at randbebyggelsen langs Carsten Niebuhrs Gade skal reduceres til samme højde som Centralpostbygningen, samt at der må ske en betydelig reduktion i højden af de to højeste af de fem skitserede cirkulære tårne.
Akademiraadet finder med disse forbehold de skitserede, cylindriske højhuse elegante og velplacerede. Tårnene har potentiale til at artikulere karakterstærke byrum omkring sig og skabe en smuk indkørsel til Københavns Hovedbanegård.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET