Angående L 148 Forslag til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
Der, hvor det nyskabende sker, er i det mellemrum, hvor de regler og forordninger, der ellers er konsensus om, holder pause. Et samfund uden mellemrum og sprækker stivner og visner.
I forhold til Universitetet og vores søsterinstitution Arkitektskolen er Kunstakademiets Billedkunstskoler en meget lille institution med ca. 30 færdige studerende om året.
Trods dette har Kunstakademiets Billedkunstskoler siden 1754
” produceret ” J. Wiedewelt, Abildgård, B. Thorvaldsen, guldaldermalerne Eckersberg, J. Th. Lundbye, Købke, Caspar David Friedrich, Phillip Otto Runge, Bissen, Willumsen, Robert Jacobsen, Asger Jorn, Henry Heerup, hele Cobra-generationen, og fra 80-90erne taler man internationalt om “ the young Danes “ som er slået igennem over alt globalt, Olafur Eliasson, som den mest kendte af alle studerende fra Billedkunstskolerne i denne periode.
Men dette kunstneriske dynamiske “mellemrum”, som har været en succes, har man gennem 00erne været ved at kvæle, fordi alt skal ensrettes.
Kunsten og demokrati er komplementære størrelser, demokratiet det almene, kunsten det enestående. Uden frihed uden egen institution på kunstens betingelser dør kunsten.
Hvis Regering og Folketing ikke besinder sig, kommer der ikke flere guldaldre i dansk kunst, ikke flere store kunstnerprofiler der kan markere både vores egenart og vores evne til at skabe international kunst af høj klasse, ej heller flere værker på Gobelin niveau.
Også politikere må kunne turde det særlige, sæt Kunstakademiets Billedkunstskoler fri, skab et mellemrum befriet for de bureaukratiske regler, der “måske” dur til de store udannelsesområder, men ikke for de frie kunster.
Lav en særlig kunst§ for Billedkunstskolerne i lovforslaget.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
