Akademiraadet er opmærksomt på den verserende diskussion vedr. den påtænkte ombygning af Banegårdshallen og Bruuns Bro i Aarhus.
Med denne udtalelse ønsker rådet at blande sig i debatten, da der er tale om en indgriben i et af byens vigtigste og mest identitetsgivende rum.
Aarhus Hovedbanegård blev bygget i 1927 efter tegninger af DSBs overarkitekt K.T. Seest, som led i en stor fælles bebyggelsesplan for hele byområdet mellem Banegårdspladsen, Ryesgade, Park Allé og Sønder Allé.
Banegården blev formet i en venlig nyklassicisme og bragte, sammen med den store velproportionerede Banegårdsplads, orden i byområdet. Mod syd forbandt Bruuns Bro Banegårdspladsen med Hack Kampmanns nye bydel, Frederiksbjerg, og på broen imellem bydelene var der små butikker i lave boder.
Bygninger og steder gror ofte til med tiden, og området omkring Banegården er ingen undtagelse.
Bygningerne på Bruuns Bro er af Exners tegnestue med årene bygget i højden i en gennemtænkt og velproportioneret arkitektur. Den tidligere så storslåede udsigt ud over sporterrænet mod vest – og ud til den store, vide verden – er til gengæld blevet lukket med en enorm og uskøn cykelparkering i to etager.
I forbindelse med det aktuelle projekt til elektrificering af jernbanen under banegården, er det planen at nedrive vandrehallen bag banegårdens ankomsthal samt Bruuns Bro.
Et voldsomt indgreb, som kræver stor omtanke.
Vandrehallen har i forvejen mistet noget af sin nyklassicistiske elegance, da der mod syd blev etableret en forbindelse til Bruuns Galleri.
Det er en lav bygningsdel, der i sig selv ikke ændrer på hovedbygningens form og udtryk. Loftet er et tøndehvælv opført i træ, der sandsynligvis vil kunne genbruges i en ny forhøjet placering af en vandrehal.
Anderledes er det med tankerne om fornyelse af broen:
Når bygninger og steder gror til, så er det afgørende, at en oprydning repræsenterer en kritisk balance mellem historie og nybyggeri. Bruuns Bro fremstår i det foreslåede projekt, som en hybrid af en storbybro med forstadskarakter og uden nye bygninger på broen. Den mangler den stedslige og arkitektoniske indlevelse, som vil kunne genetablere og underbygge den historisk attraktive byforbindelse mellem Banegårdspladsen og Frederiksbjerg.
Det aktuelle projekt fjerner dog cykelparkeringen, så udsigten mod vest og den hele vide verden bliver genetableret – en stor byrumlig kvalitet.
Akademiraadet kan godt se det oplagte i, at grave banelinjerne en halv meter ned for at give plads til elektrificeringen i stedet for at nedrive både bro og vandrehal. Men det er også oplagt at rydde op i det, der er groet til. En ny Bruuns Bro er attraktiv på grund af udsigten mod vest, men ikke uden et stedsforankret og smukt brodesign og med fastholdelse af ’boder’ på broen.
Vi anbefaler, at der afholdes en rigtig arkitektkonkurrence om et design af broen. Det fortjener og kræver stedet og opgaven.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
