Randers Fjord

HAVTRYK / Sejltur i Randers Fjord
Flodbyen & finansiering af klimatilpasning
23. maj 2025 / Afgang fra Randers

Hvordan finansierer vi fremtidens klimatilpasning? Sejlturen ved Randers undersøger de politiske og økonomiske rammer for klimasikring i lyset af havstigninger og ekstremnedbør. Med udgangspunkt i visionen om Flodbyen Randers – en ambitiøs byudviklingsstrategi, hvor byen vender sig mod fjorden – drøfter deltagere fra kommunen, forskningsmiljøer og kunstneriske praksisser, hvordan klimatilpasning kan integreres i byplanlægning og finansieres ansvarligt. Turen sætter fokus på komplekse samspil mellem teknik, landskab, økonomi og demokrati, og spørger, hvem der betaler, når vandet stiger.

Gæster

Malene Lauge Nielsen, udviklingschef for Flodbyen Randers

Simon Ostenfeld Pedersen, planchef, Randers Kommune

Kirsten Halsnæs, Professor i klima og økonomi, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi

Foto: Pernille Skov