Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning har med interesse læst Plan- og Landdistriktsstyrelsens Screening for arealer til potentielle større energiparker på land.
Udvalget har forståelse for de krav, der eksisterer i forhold til udviklingen af energiparker, der kan bidrage til Danmarks mål om CO2-reduktioner. Udvalget finder det positivt, at de større planopgaver, som den grønne omstilling indebærer, løftes i et statsligt-kommunalt samarbejde, da planerne er komplekse, og ofte går på tværs af kommunegrænser og statslige interesseområder.
I disse år står vi over for vigtige prioriteringer af arealanvendelsen i det åbne landskab. Det mærker kommuner og lokalpolitikere bl.a. i form af pres fra erhvervslivet, borgere og interesseorganisationer – og det fører ofte til dilemmaer, både nationalt og lokalt.
Energiplanlægning er nødvendig, men det er vigtigt at finde holdbare metoder til at løse både klima- og energikrisen – uden at gå på kompromis med landskabernes iboende kvaliteter.
De dele af de foreslåede arealer, der er omfattet af naturbeskyttelse eller er udpeget som beskyttede naturtyper, bør udgå af de foreslåede arealer. Også selvom det betyder, at en foreslået lokation helt må udgå. Det skal i den forbindelse bemærkes, at områderne ved Silkeborg (ID 236 og 237) er hhv. 98% og 100% naturbeskyttelsesområder.
Endvidere er det tilfældet i 14 ud af de 32 udpegede områder, at en større eller mindre del af området er udpeget som ”Bevaringsværdigt Landskab”.
Det kan yderligere konstateres, at man kun i 12 ud af 156 tilfælde har frasorteret områder på baggrund af natur- og/eller landskabshensyn. Det kunne tyde på, at hensynet til natur- og landskab ikke har vejet særligt tungt.
Den måde vi forvalter anvendelsen af det åbne land på, er afgørende for at lykkes med den grønne omstilling. Og her er en tværgående indsats nødvendig i udpegningen af landskabs- og naturværdier, og placeringer af fremtidens tekniske anlæg.
Det er ikke beskrevet klart i screeningen, hvilke metoder eller hvilket grundlag, der har været bragt i anvendelse i forhold til natur- og landskabsværdier ved udvælgelsen af lokaliteter. Her tænker vi for eksempel på landskabskaraktermetoden og Grønt Danmarkskort.
Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning anbefaler, at man nøje overvejer brugen af anlægslove til gennemførelse af energiparker, da der er en risiko for, at anvendelsen af anlægslove kan kompromittere opbakningen til den grønne omstilling fra borgere og lokalsamfund.
Udvalget hilser det velkommen, at kompensationen øges til de naboer, hvis boliger bliver påvirket af placeringen af energiparkerne. Det giver også god mening at inddrage billedkunstnere og arkitekter for at sikre en god og langsigtet planlægning af anlæg i det danske landskab.
Hvis energianlæg og -parker, udover at opfylde deres praktiske funktion, også planlægges med arkitektonisk kvalitet i placering og udformning, og indpasses efter landskabet, skabes der et andet ejerskab til dem – både lokalt og nationalt.
Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning anbefaler afslutningsvis, at der ved den kommende gennemgang af de foreslåede steder, i højere grad tages hensyn til natur- og landskabsværdierne.
Udvalget stiller sig gerne til rådighed for en videre dialog og uddybning.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
