Billedkunstner
Uddannet billedkunstner på Det Fynske Kunstakademi, Städelschule Frankfurt a.M. og Det Kgl. Danske Kunstakademi med afgang i 2003.
Søren Lose arbejder ofte med stedsspecifikke projekter som opererer i krydsfeltet mellem kunst, arkitektur og traditionelt håndværk med udgangspunkt i en holistisk tilgang til naturen og de forhåndenværende ressourcer.
Arbejder researchbaseret og rumligt i medier som bl.a. fotografi, performance, installation og skulptur.
Udstiller på museer og gallerier i Danmark og internationalt. Repræsenteret på flere danske museer samt private samlinger.
Søren Lose har været artist-in-residence og huskunstner i Guldborgsund kommune i perioden 2021-2023, og har erfaring med at arbejde på tværs af sektorer med meget forskellige slags mennesker i borgerinddragende forløb, performances og festivaller.
Har senest færdiggjort den offentlige park Nummer18 i Sakskøbing på Lolland.

Ekspertise og arbejdsområder
Økologi, bæredygtighed, natur- og genbrugsmaterialer
Permakultur
Kunst i det offentlige rum
Samarbejder med kommuner
Kunstens rolle i Den Grønne Omstilling
Traditionelt håndværk
Andre aktiviteter
Medlem af Den Frie Kunstnersammenslutning
Producerer æblecider på en faldefærdig gård på Lolland
Modtager af Statens Kunstfond 3 årige arbejdslegat og flere præmieringer.
Underviser og holder foredrag.