Søren Thirup Pihlmann

Arkitekt
Stiller op til Akademiet og Juryen

Jeg, arkitekt maa Søren Pihlmann, er grundlægger af tegnestuen pihlmann architects. Da jeg tog afgang fra Arkitektskolen i 2014, talte de færreste om bæredygtighed. Her små ti år efter synes det svært at tale om andet – og det i sagens natur med rette. Som arkitekter skal vi helt grundlæggende være vores samfundsansvar bevidst, og derfor gøre vores ypperste for at bidrage til en varig omstilling af byggebranchen. Og tiden er knap! Omstillingen skal ske i al hast, men som vi alle ved, har hastværk et faretruende potentiale til at ende som lastværk. I arkitekturens tilfælde er det endda lastværker, som i dag er nærmest umulige at gøre til pragtværker, når først de står iblandt os.

Derfor synes en insisteren på den kunstneriske kvalitet, der i bæredygtighedens velmenende tegn risikerer at blive glemt, måske vigtigere end nogensinde før, også selvom vi kan føle, at vi har for travlt. En insisteren på at reel bæredygtighed må stå på skuldrene af kunstnerisk kvalitet, hvilket i øvrigt har været kendetegnende for dansk arkitektur igennem et århundrede.

Akademiraadets arbejde er i denne henseende fundamentalt! Derfor har jeg også med stor interesse studeret den strategiske udviklingsplan ’Virker for et skønnere Danmark’ fra 2021, og i forlængelse heraf været begejstret for Udvalg for Nye Perspektiver. Den yngre generation der her sættes i scene, mener jeg med fordel også bør repræsenteres i selve Akademiraadet, hvilket yderligere vil bidrage til at legitimere rådets arbejde med at revitalisere sit virke, som man i udviklingsplanen selv anbefaler.

Igennem de senere år har jeg i fællesskab med mine medarbejdere skabt mig en platform, der er de færreste i min generation forundt, hvilket senest blev eksemplificeret ved udnævnelsen til kurator for udstillingen i Den danske Pavillon på Arkitekturbeinnalen i Venedig næste år. Det er jeg i sagens natur stolt over, ligesom det er en stor ære, at mine kollegaer i Arkitektforeningen København har stemt hele to af tegnestuens projekter blandt de fem finalister i Årets Arne 2024, hvilket i øvrigt aldrig før er sket.

Samtidig forpligter det. Det ansvar, som jeg påtager mig igennem vores projekter, og når jeg stiller op til interviews, talks, debatter mm. i både ind- og udland, drømmer jeg om også at kunne udfolde på formaliseret vis i Akademiraadet. Gerne med et internationalt perspektiv, som klogt efterspørges i udviklingsplanen, og som også er en naturlig del af mit virke, særligt i takt med øget internationalt fokus på tegnestuens arbejde.

Bygningers statiske væsen til trods, står arkitektur som disciplin sjældent stille. Den befinder sig ved en evig skillevej, hvor den agerer bro mellem fortidens efterladenskaber og erfaringer, samtidens viden og spørgsmål samt fremtidens kendte og endnu ukendte behov. Verden i får er ikke verden i morgen. I dag synes alligevel á at være vist: Vi skal bygge videre med det, vi allerede har sat i verden med højeste kunstneriske ambitioner, ligesom dem der manifesterede dansk arkitektur på verdenskortet. Denne agenda, der på et teoretisk plan forekommer bredt adopteret i byggebranchen, vil jeg sætte en ære i at udbrede i den offentlige samtale og byggede virkelighed. Lad os sammen prøve at skabe de bedste betingelser for dette, velvidende om, at ingen af os ved, hvordan verden ser ud om ti år.