Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) på Københavns Universitet planlægger at afvikle 5 ud af 12 stillinger på landskabsarkitekturuddannelsen – alle professorer og lektorer med landskabsarkitekturfaglig baggrund – for at dække det økonomiske underskud, der er opstået som følge af voldsomme budgetoverskridelser i etableringen af Niels Bohr-bygningen.
Det kan ikke understreges kraftigt nok, hvor stor skade de planlagte nedskæringer vil få for landskabsarkitekturfaget. Et fag, der gennem de seneste årtier har været i stabil fremgang som en logisk konsekvens af landets voksende fokus på store grønne dagsordener som bynatur, biodiversitet, klimasikring, håndtering af ekstremregn, grøn trepart m.fl. Derfor ville det være langt mere ansvarligt at investere i uddannelsen netop nu, så både kvaliteten og kvantiteten vil kunne følge med den stadigt stigende efterspørgsel, der vil komme på dygtige landskabsarkitekter. Så svaret er ikke at skære ned på uddannelsen af landskabsarkitekter og planlæggere.
De stillinger, man planlægger at nedlægge, vedrører designdelen af uddannelsen; den kreative del, der handler om at tegne og skitsere. Ud over den bio- og plantevidenskabelige viden, uddannelsen rummer, er det at kunne tegne, skitsere og formidle landskabsfaglige løsninger helt centralt.
Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning håber sammen med mange af branchens aktører, at Københavns Universitet vil genoverveje beslutningen. Gennemføres nedskæringerne som planlagt, vil det få vidtrækkende konsekvenser for det undervisnings- og forskningsmiljø, der er opbygget over de seneste 25 år. Hvis uddannelsen forringes, vil det kunne mærkes langt ind i de tegnestuer, ingeniørfirmaer, kommuner og staten mv, der skal ansætte kandidaterne. Og det har mærkbare konsekvenser for de landskaber, vi skal transformere de kommende år. Derfor har vi brug for en uddannelse, der til stadighed sikrer samfundet højt kvalificerede landskabsfaglige kompetencer både på det natur- og biovidenskabelige- og på det kreative område.
Netop det at kandidaterne er fortrolige med designdelen og har en tværfaglig metode, hvor naturvidenskab tænkes ind i en visionær forslagsstillende praksis, er særligt for landskabsarkitekter. Det er det, der gør dem særligt kvalificerede til at løse de komplekse problemstillinger, som den grønne omstilling kræver. Samme praksis er vigtig i de mere klassiske landskabsarkitektur-opgaver som at skabe funktionelle og smukke gaderum, pladser, parker, adgangsforhold og omgivelser omkring boliger, erhverv, kulturinstitutioner mv. Danske tegnestuer har en stærk position på alle disse områder, og der er efterspørgsel efter danske landskabsfaglige løsninger fra udlandet.
Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning anbefaler, at den markante position, der er bygget op på dette område i Danmark, og som der vil være ekstraordinært stort behov for at bringe i spil de kommende år (også i forbindelse med den kommende nationale arkitekturpolitik), ikke sættes over styr på baggrund af kortsigtede besparelser.
Udvalget stiller sig gerne til rådighed for yderligere dialog.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADETS
Udvalg for Landskab og Planlægning
