Akademiraadet ser positivt på, at der nu iværksættes en proces for transformation af dette område, der udgør en port til byen for trafikanter, der ankommer til København sydfra ad motorvejen.
Sydhavnsgade er en af de vigtige indfaldsveje til byen og bygningernes æstetiske kvaliteter kræver derfor en særlig opmærksomhed.
Forslaget arbejder med en karréstruktur, der harmonerer godt med karaktertræk fra naboområderne. Mod Sydhavnsgade etableres en bebyggelse, der danner en kompakt mur mod den trafikerede gade. Denne model kendes for eksempel fra Frederiks Brygge-bebyggelsen langs Kalvebod Brygge. Frederiks Brygge-bebyggelsen har imidlertid udsigten til havnen som en attraktion, der opvejer den lukkede facade udadtil. Sydhavnsgade-bebyggelsen har ikke noget tilsvarende. Derfor anbefaler Akademiraadet, at der lægges mere vægt på at skabe et attraktivt grønt indre rum som modspil til det lukkede ydre. Og Akademiraadet anbefaler, at den nye bebyggelse vender ind mod et parkområde, der kan fungere som naturlunge i den tætte bydel, som man for eksempel kender det fra Genforeningspladsen. Det vil tilføre bebyggelsen en bæredygtigheds-kvalitet og en æstetisk kvalitet, der i sidste ende vil bidrage til bebyggelsens økonomiske potentiale.
I forslaget er gårdrummet tæt bebygget med en meget stor børneinstitution og et kvartershus. Akademiraadet foreslår, at institutionen indarbejdes i den mindre karré, der flankerer kvartershuset, for at give mere plads til et parkanlæg. Området bør åbnes til offentlige formål, hvor det indre rum bliver til en grøn aktivitetspark til gavn for hele bydelen. Hvis en sådan park etableres, vil den forslåede sivegade til kanthusene være mulig og kan etableres med meget langsom trafik – dog uden parkering.
Forslaget beskriver et 40 meter højt byggeri ud mod hjørnet af Sydhavnsgade og Borgmester Christiansens Gade. Netop på grund af områdets karakter af port til København kan dette være arkitektonisk meningsfuldt. Men det vil være meget væsentligt, at et sådant byggeri har arkitektonisk kvalitet, og at sammenhængen til det øvrige byggeri er gennemarbejdet.
Selv hvis man indarbejder de foreslåede institutioner i karrébebyggelsen for at frigive en del af arealet til park, vil der i området være en meget høj bebyggelsesprocent og mange boliger. For at sikre, at området forbliver attraktivt og bæredygtigt også på meget lang sigt, er det væsentligt, at såvel Københavns Kommune som fremtidige bygherrer udøver rettidig omhu for byggeriets æstetiske kvaliteter.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
