Thorvald Bindesbøll Medaljen 2001

Keramiker
Bodil Manz


Keramikeren Bodil Manz har en omfattende produktion især i porcelæn og stentøj.

Arbejder findes i store formater, som rumudsmykning. Men selv de mindste skåle i de mange porcelænsserier, fremstillet til bolig og bord, har en karakteristisk udstråling.

De knækkede former i både kar og dekoration understreger materialets sprøde styrke. Fylder den tomme skål og viger naturligt pladsen for andet indhold. Man nærer respekt for den forening af præcision og enkelhed, der resulterer i et poetisk tilskud, som opleves med hånd og øje i mødet med hendes værker.

For sit bidrag til dansk kunsthåndværks udvikling og sine inspirerende arbejder udmærkes Bodil Manz med Bindesbøll Medaljen.