Akademiraadet har med interesse gennemlæst lokalplanen, der viser særdeles god forståelse for at bringe de mange eksisterende kvaliteter i Tingbjerg sikkert videre med ind i den fremtidige udvikling af området.
I Lokalplanen for Tingbjerg fremhæves blandt andet:
”Bebyggelsen Tingbjerg er tegnet af arkitekt Steen Eiler Rasmussen i samarbejde med landskabsarkitekt C. Th. Sørensen og opført mellem 1956-1975.”
”Tingbjerg er et godt eksempel på datidens boligbebyggelse og er et af de første eksempler på efterkrigens bybygning i større skala baseret på grundige sociale studier. Tingbjerg er i sin bebyggelsesplan udtryk for et ønske om at forene parkbebyggelsens grønne karakter med karrébebyggelsens veldefinerede offentlige vejrum og private haverum.
Størstedelen af Tingbjergs bygninger er SAVE registreret med værdien 3 (høj bevaringsværdi).”
”Begrundelsen for, at bygningerne er fastlagt som bevaringsværdige er, at Tingbjerg er en gennemført, helstøbt og karakterfuld bebyggelse med en unik byplan med kurvede vejforløb, der understreges af bebyggelsesstrukturen langs vejene vekslende med åbninger til grønne haverum. De enkelte bygninger fremstår som dele af en enhed og som variationer over et tema med en ensartet materialitet med gule teglsten og enkelte mindre karakterskabende betonelementer og med en gennemgående skala og volumen. De enkelte bygninger er generelt velproportionerede – ofte med en karakterfuld rytme i facaderne og med mange fine, enkle arkitektoniske detaljer. ”
Fortætningen af bebyggelsen forekommer velbegrundet og vil bibringe yderligere bygninger og rum i den menneskelige skala, der karakteriserer og binder hele Tingbjerg sammen. Beplantningsstrategien med bygningsnære træer understreger dette sikre greb og bringer kerneelementerne gule tegl og grønne træer i endnu tættere samklang.
Derfor vil Akademiraadet anbefale, at farveholdningen i de nye facadematerialer reduceres til gule tegl og ubehandlet træ. Røde tegl som facadebeklædning på randbebyggelsen i delområde 1, hvor ny bebyggelse når en højde på 7 etager (28m), vil virke fremmed, både når den opleves inde fra bebyggelsen, hvor den mørke farve giver tyngde og ’lukker’ bebyggelsen fremfor den gule tegls lethed og ’åbenhed’ mod himlen, når den hæver sig over randbeplantningen langs Hillerødmotorvejen.
Netop randbebyggelsen i Lokalplanens delområde 1 mod den høje beplantning langs Hillerødmotorvejen er vigtig at tænke ind som et pejlemærke for Tingbjerg. Det er her Tingbjerg i fremtiden møder trafikanterne på Hillerødmotorvejen og således kan styrke deres orientering. Det gør man bedst ved at lade den farve og materialitet, der er karakteristisk for hele bebyggelsen, føre ordet i mødet med omgivelserne.
Randbebyggelsen i delområde 1 kan betegnes som en krone på Tingbjerg, og ses både som afslutning og krone på den bevaringsværdige bebyggelse. Den lethed, der er bærende for den eksisterende bebyggelses møde med terræn, beplantning og den store himmel, bør også gøre sig gældende her.
Lokalplanen for Tingbjerg skal sikre, at den nye bebyggelse underordner sig den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse og kulturmiljøet, samt strukturen i hele bebyggelsen.
Samtidig er Tingbjerg i Kommuneplan 2019 udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Nybyggeriet skal i lokalplanen indplaceres i kulturmiljøet, så der i overvejende grad vælges materialer, bygningshøjder og arkitektur, der tilpasser sig det eksisterende byggeri.
Akademiraadet anbefaler, at den nye bebyggelse alene opføres med facadematerialerne gul tegl og ubehandlet træ. Disse materialer er i samklang med den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse og vil give yderligere identitet og styrke oplevelsen af Tingbjerg som et sted i verden – et værdifuldt kulturmiljø.
Som reference for denne anbefaling kan Akademiraadet henvise til Aarhus Universitets bebyggelsesplan og universitetets udvikling med større og mindre tilbygninger gennem 90 år fra de første bygninger stod færdige i 1933 og til i dag. En organisk udviklet men alligevel meget harmonisk universitets-campus.
Bebyggelsesplanen for Aarhus Universitet blev tegnet af Kay Fisker og C.F. Møller i samarbejde med havearkitekten C.Th. Sørensen, der også står bag Tingbjerg.
Venlig hilsen
AKADEMIRAADET
