Vilhelm Pachts Kunstnerlegat 2026

Billedkunstner
Cecilie Norgaard
…
Med olie og tempera på lærred maler Cecilie Norgaard billeder, hvor globale forsyningskæder, tid og sprog falder fra hinanden under senkapitalismens konstante forbrugspres.
Til trods for det alvorlige tema undgår malerierne at ende i dystopisk fatalisme på grund af Norgaards palette, hvor rust- og jordfarver møder højt mættede toner. Det trækker billederne i retning af noget, der kunne ligne et festligt børneunivers, dog uden at det bliver latterligt eller fordummende.
I mindst to tilfælde forulykker en ensom biltransport i mørket, mens smarte, nærmest selvlysende, nye biler i alle farver skøjter af ladet i et festfyrværkeri. Æteriske skynumser følger en strøm af pakker ned langs den globale handels endeløse rullebånd. Og før eller senere hober pakkerne sig op i bunker og atter bunker, mens de venter på at komme videre i systemet. Et andet sted, på et farverigt impressionistisk bagtæppe, står ansigtsløse forretningsfolk og får ting til at ske, måske, eller også overvejer de, hvad det næste logiske logistiske træk er. For pengene er allerede brugt mere end én gang: Den knuste sparegris indeni den knuste sparegris er også tom, og aktiemarkedet sejler. De livlige farveblyanter holder også møde, men det er hyggeligere og meget mere afslappet. Business-casual bliver aldrig lige så afslappet. De beslutter sig for at sabotere selveste urværket, der gør hele forløbet muligt. Umiddelbart efter er forbrugets sprog, reklamernes sprog allerede gået i opløsning og ligger hulter til bulter tømt for energi og mening.
Norgaard maler det smuldrende økonomiske kredsløb, der som sædvanlig er sin egen afviklings årsag, og hun gør det med skarpe strøg, der efterlader elegante snit i de glatte facader. Derfor modtager hun Vilhelm Pachts kunstnerlegat i 2026.