Akademiets medaljemodtagere 2023

Landskabsarkitekt Kristine Jensen tildeles i 2023 C.F. Hansen Medaillen med følgende motivering:
 
Have- og landskabskunsten var i nogle år en overset kunstart. Bygherrer, brugere og medier havde fokus på objekterne, hvad enten det var bygninger eller billedkunstværker.
 
Det var netop i den periode i historien, at Kristine Jensen trådte frem med et overbevisende værk, der skabte et både poetisk og robust sted, hvor der før havde været mellemrum; Prags Boulevard på Amager blev forvandlet til en park for et tæt og slidt kvarter. Parken var anderledes end dem vi kendte; på den ene side stram og international i sit formsprog, og på den anden side næsten humoristisk i de enkle detaljer.
 
Denne særlige balance mellem det strenge og det sjove går igen i Kristine Jensens mange arbejder, ofte i intelligent dialog med både billedkunst og bygningsarkitektur.
Blandt hovedværkerne finder vi det store anlæg i Jelling, i samarbejde med Ingvar Cronhammar, hvor historien fortolkes, så man fornemmer vikingeanlæggets monumentale omfang og dets smukke former.
 
I de seneste års arbejde er det som om, der er føjet en ekstra dimension til Kristine Jensens arbejder, et næsten romantisk aspekt — i den faglige forstand, at det peger mod de oprindelige engelske landskabshaver fra det attende århundrede. Også dengang var kombinationen af litterær viden og finurlig humor værdsat. Se for eksempel de fine anlæg ved Maltfabrikken i Ebeltoft. Trappen ved Svendborg løber på samme vis igennem historiske passager mellem by og havn.
 
For et samlet værk, der på en gang er uhyre konsistent og i evig udvikling, tildeles Kristine Jensen C.F. Hansen medaljen.
 

Billedkunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen tildeles i 2023 Thorvaldsen Medaillen med følgende motivering:

Hvem er vi og hvor hører vi til? Vedholdende har Lilibeth Cuenca Rasmussens værker undersøgt disse helt grundlæggende spørgsmål. Fra de tidlige 00’ere har hun stillet spørgsmål til vores opfattelse af etnicitet, identitet, køn, sociale relationer og tilhørsforhold. Hendes mangeårige produktion har trods denne almengyldighed altid fremstået bemærkelsesværdig aktuel. Dette skyldes en fabelagtig fornemmelse for timing og åbenhed over for omverdenen.

Med tiden har Lilibeth Cuenca Rasmussen udviklet et signifikant og tværæstetisk performativt udtryk, som hun selv kalder en “langstrakt form for aktivisme”.

Fra nærmest antropologisk undersøgende videoer med deltagelse af familiemedlemmer og en serie af reenactments af internationalt berømte performances, til Afghan Hound fra Venedig Biennalen i 2011, og Being Human i Nikolaj i 2014 har Lilibeth Cuenca Rasmussen med en unik nøgtern evne og et stort overskud formået at transformere en personlig kropslig investering til et skarpt politisk udsagn, der med lige dele seriøsitet og legesyge provokerer og berører os.

De seneste år har hun vist, at hun mestrer den udfordrende disciplin, det er at inkorporere performance i større installatoriske og skulpturelle konstellationer, så de også fungerer som fuldendte udstillinger. Vedkommende kritisk, fuld af humor og engagement, politisk og poetisk står hun nu som en ener i dansk performancekunst.

For dette stærke og generøse arbejde tildeles Lilibeth Cuenca Rasmussen Thorvaldsen Medaillen.

Billedkunstneren Jørgen Michaelsen tildeles i 2023 Thorvaldsen Medaillen med følgende motivering:
 
Jørgen Michaelsens oeuvre identificerer idiosynkratiske modsætninger og forbindelser mellem sproget, kunsten og samfundet i en kritisk, ofte ironisk undersøgelse af rigets og kunstens tilstand. I omfattende installationer, collager, videoer og tekster har han fx kredset om Danmarks første kulturminister Julius Bomholt, som i 1964 oprettede Statens Kunstfond ud fra en antagelse om, at kunsten, og særligt den eksperimenterende kunst skulle styrke den kritiske offentlighed, som den moderne velfærdsstat byggede på. Et ideal som i dag er brudt delvist sammen i en nyttepræget merkantil tænkning, der er sevet ind i kulturpolitikkens fundament og eroderer kunstens legitimitet. Er kunsten en død krop i en respirator? Spørger Michaelsen og svarer, at det kommer an på dødskriteriet.
 
Det kan lyde dystert, men i hans værker finder man en underfundig visuel og cerebral fryd, der holdes i skak af en tørhed i formen. Går man på opdagelse i hans store tekstproduktion, så er det første man møder latteren, en latter der selvom den bæres af ironien, ikke selv er det fjerneste ironisk. Den er netop det livsbekræftende, i et univers hvor kunsten aldrig må forfalde til falsk opbyggelighed.
 
Det er næppe nogen tilfældighed, at han har lagt en enorm arbejdsindsats i at re-aktualisere og formidle den intellektuelle arv fra kunstnere som Albert Mertz og Asger Jorn. Kunstens betydning og/eller mangel på samme skifter til alle tider og vi har brug for kunstnere, der tager det på sig, at punktere magelighedens oppustelige sofa og udfordre tidens idéer om, hvad kunst er.
 
For denne store og nødvendige kunstneriske indsats hædres Jørgen Michaelsen med Thorvaldsen Medaillen.

Billedkunstner Signe Guttormsen tildeles i 2023 Eckersberg Medaillen med følgende motivering:
 
Siden akademitidens fotografiske undersøgelser har Signe Guttormsen været optaget af, hvad der gør et ”sted” til et sted. Hvad er det, der giver et sted identitet?
 
Det er en interesse, som naturligt har ført Signe Guttormsen til mere og mere at arbejde med stedsspecifikke kunstprojekter. De sidste 10-15 år har Signe Guttormsen således udført en lang række betydelige stedsspecifikke og bygningsintegrerede kunstværker i hele landet.
 
Værker, der hver især er resultatet af en kunstnerisk dialog med det pågældende sted. En proces, hvor Signe Guttormsen lytter til stedet, undersøger og belyser dets arkitektur, materialer, funktioner, historiske forankring, mentale og betydningsmæssige rum. Stedets identitet bliver derved indkredset, sideløbende med at det bygningsintegrerede kunstværk udvikles og tager form.
 
Delelementer og detaljer af stedets former og betydninger forskydes og indgår i nye funktioner og sammenhænge. Derved kiler kunsten sig ind og danner nye taktile og betydningsmæssige koblinger mellem stedet og os.
 
Et eksempel er, når Signe Guttormsen lader en håndliste i Banedanmarks nye kontroltårn i Fredericia tage form efter en jernbaneskinne, så vi ledes ind i en kropslig forståelse af stedets funktion og logik. Eller når hun på Ringsted Gymnasium inkorporerer brudstykker af elevernes indbyrdes sms-beskeder i gymnasiets akustiske vægbeklædninger, så elevernes stemmer konkret er med til at formgive skolens fysiske rammer.
 
For sit skarpe, kontekstuelle kunstneriske arbejde tildeles Signe Guttormsen Eckersberg Medaillen i 2023.

Billedkunstner Lea Porsager tildeles i 2023 Eckersberg Medaillen med følgende motivering:
 
Lea Porsagers værker giver os et nyt blik på, hvordan verden og viden materialiseres, forvikles og forbindes. I kvanteverdenen taler man om entanglement, eller sammenfiltringer. Hendes værker udfoldes i et stort spænd af medier og dimensioner, med titler og ord i et kryptisk apokalypsesprog. 
 
Med det okkulte, esoteriske værk Anatta Experiment på Documenta 13 slog hun sit navn fast internationalt. Hun har været udvalgt til et ophold på Cern, den europæiske organisation for højenergifysik, på jagt efter neutrinopartikler. I Stockholm har hun skabt et markant mindesmærke med monumentale gravitationsbølger, nænsomt flettet ind i landskabet, og på Charlottenborg Kunsthal har kæmpe opsavede vindmøllevinger gennemtrængt rummene med kraftfuld udmattelse.
 
Lea Porsagers værker lægger spekulativt op til en udvidelse af sanseapparatet. Mystik, erotik, kvantefysik. I animationen HORNY VACUUM oplever publikum de virtuelle neutrinohorn gennem 3D briller, tilføjet et 3. øje.
 
big bang gang bang gOng gOng. blOw the hOrn.

For sin overbevisende evne til at sammenfiltre frastødende og tiltrækkende størrelser og skabe en superposition i det kunstneriske felt, tildeles Lea Porsager Eckersberg Medaillen.

Arkitekt Michael Christensen tildeles i 2023 Eckersberg Medaillen med følgende motivering:
 
Gennem det sidste årti er en familie af bygninger vokset frem på DTUs campus i Lyngby; en familie, der er i venlig og respektfuld dialog med det eksisterende store anlæg. Den nye familie efterligner ikke den gamle, formmæssigt, men den taler det samme sprog; et sprog, der handler om orden, om præcision og om rummelighed, i både bogstavelig og overført betydning. Her er plads til det liv, som både ansatte og studerende lever, og her er højt til loftet.

Bygningerne på DTU er karakteristiske for det arbejde Michael Christensen står for med tegnestuen Christensen & Co. Husene respekterer omgivelserne, men står selv, de er klare og gennemsigtige i deres opbygning, men også fyldt med overraskelser og formglæde.
Familien på DTU er dog kun en lille del, af den meget store og rige produktion Michael Christensen har stået for, siden han startede tegnestuen i 2006. En produktion, der er funderet i teknologisk såvel som humanistisk viden, og som spænder fra det meget store til det helt nære. Der er rummelige folkeskoler, rum for sport og fest, ikoniske bygninger for fællesskabet og beskedne møbler.
 
For en arkitektur, der elegant balancerer det skønne, det nyttige og det holdbare, tildeles Michael Christensen Eckersberg Medaillen.

Arkitekterne Jens Bertelsen og Hans Scheving tildeles i 2023 Eckersberg Medaillen med følgende motivering:
 
At kunne arbejde i restaureringsfagets dybde kræver en nøgtern evne til at føle, registrere og synliggøre historiens nærvær i bygningsværkerne. Og at arbejde med historien har altid været essensen i Bertelsen & Schevings oeuvre. De forudsætter en nærmest arkæologisk viden om bygningernes opståen, tilblivelse og liv. Det er den viden der muliggør, at vi i dag kan erfare fortidige bygningsværker stå præcise og markante i nutiden, ofte fredede bygningsværker, der har krævet en helt særlig følsomhed.

Bertelsen & Scheving har restaureret vigtige bygningsværker i dansk arkitekturhistorie. Det stringente Overformynderiet fra 1937, det humanistiske 4. Maj Kollegium på Frederiksberg fra 1952 og i Hasselager, tæt på Aarhus, den modernistiske tour de force i Glasalstrups domicil fra 1966. Værkerne illustrerer Bertelsen og Schevings evne til at dechifrere hver periodes aftryk og tegn i konstruktion og detalje, og deres insisteren på en tydelig dokumentation i den enkelte restaurering. Tegn, der for os netop synliggør det særligt unikke i bygningsværket.

Med kostskolen ved Vitskøl Kloster viser Bertelsen & Scheving evnen til at forme bygningsværker, der nok er relateret i formsprog og tektonik fra bygningshistorien, men alligevel løsriver sig og skaber et herligt arkitektonisk sprog, der giver stedet nye, smukke, rumlige og funktionelle kvaliteter. Bertelsen & Scheving tilbyder, tæt på Limfjordens karske landskab, en nærmest poetisk kontrast til det gamle klosters massivitet. Et legende projekt med fabulerende bygningsanlæg, der registrerer historien, inspireres af stedet og herigennem skaber det nye, det berigende, fra helhed til detalje. Herligt generøst for fremtiden.

For denne forbilledlige og insisterende indsats i arkitekturen hædres Jens Bertelsen og Hans Scheving med Eckersberg Medaillen.

Billedkunstnerne Randi Jørgensen og Katrine Malinovsky tildeles i 2023 Thorvald Bindesbøll Medaljen med følgende motivering:
 
Med Thorvald Bindesbøll Medaljen kan Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster hædre nogen, der har ydet en indsats af høj kvalitet inden for brugskunst eller industriel grafik, altså nogen, der har lavet kunst et sted, hvor vi ikke forventede at støde på den – anvendt kunst, funktionel kunst.
 
Hvis man hyrer en tømrer til at bygge sig en carport, får man – hvis det er lykkedes at finde en samvittighedsfuld håndværker – en mere holdbar carport i den rigtige størrelse osv. Hvis man hyrer en skrædder til at sy sig et sæt tøj, får man formentlig et mere velsiddende sæt tøj. Hvis man hyrer en konditor til at bage en kage, får man formentlig en velsmagende kage. Og hvis man til en hvilken som helst opgave hyrer kunstnerduoen Randi & Katrine, får man et mere interessant, mere fantasifuldt, uventet og glædeligt overraskende resultat. Man får fx en mere interessant legeplads – det ville børnene helt sikkert også mene – man får en betydeligt mere interessant havelåge, et mere interessant – imposant – rygeskur, man får det, som man ikke vidste, at man manglede; humor, overskud, leg. Det ser sjovt og fjollet og eventyrligt og legende ud, og det er det også. Det ser nemt ud. Det er det ikke. Det er svært, og det er tidskrævende, at få ting til at se enkle ud. Og det er svært at forhandle det overskud ind i en given opgave, ind i verden og hverdagen. Det er svært at overbevise folk om, at de mangler noget, de ikke ved, de mangler.
 
For deres arbejde med at få funktionelle ting til at overraske os igen tildeles Randi og Katrine Bindesbøll Medaljen i 2023, og vi håber, at mange vil hyre dem, til fx at bygge carporte, designe tøj, opfinde sportsgrene, bage kager, bygge broer, anlægge byer og generelt bare lave alting om NU.

Arkitekt og designer Niels Gammelgaard tildeles i 2023 Thorvald Bindesbøll Medaljen med følgende motivering:
 
Niels Gammelgaard fremstår som en af vor tids store skabere af moderne møbelklassikere. Man fristes til at tilføje – møbelklassikere til folket.
 
Niels Gammelgaard har udtalt, at hans virke i høj grad er formet af studietiden på Kunstakademiets Arkitektskole i 60’erne, hvor opgøret med autoriteterne og en insisteren på det sociale element fyldte meget.
 
Niels Gammelgaard startede som medgrundlægger af tegnestuen Box 25. Derefter fulgte et samarbejde med Louis Poulsen, der åbnede for samarbejder med flere internationale designfirmaer.
 
Det er imidlertid det ikoniske samarbejde med Ikea, der er blevet skelsættende for Niels Gammelgaards møbelkunst. Her fik hans kunstneriske begavelse og arbejdsfilosofi fri udfoldelse gennem tre årtier fra 1975. Med Niels Gammelgaards møbler blev godt design hvermandseje. Her skal blot nævnes de to banebrydende serier Moment og Oti Chair. Når man ser tilbage på Ikeas samlede produktion i den periode, fristes man til at sige – bare Niels Gammelgaard havde fået ansvaret for alle Ikeas produkter.
 
Niels Gammelgaard er rundet af filosofien bag Bauhaus uden at kopiere. Han har på smukkeste vis formået at skabe en nutidig guldalder, der fremstår med en egen minimalistisk, magisk, kraftfuld udstråling. Design som fornyelse af en tradition og en værdig overdragelse til inspiration for kommende generationer. 
 
For sit virke som møbeldesigner båret af et arkitektonisk helhedssyn, der forener det kunstneriske med det sociale tildeles Niels Gammelgaard Thorvald Bindesbøll Medaljen.

Med følgende motivering tildeles museumsinspektør Christian Lund og redaktør Marc-Christoph Wagner i 2023 N.L. Høyen Medaljen for deres arbejde med Louisiana Channel:

Der findes i dag ingen facitliste eller opskrift på, hvad kunstnerisk kvalitet er. Der kan ikke på forhånd opstilles faste regler for, hvad kunst er eller hvordan kunstnerisk kvalitet skabes. Hvert nyt værk må skabe sin egen måde at være kunst på. Definere sine egne regler.
 
Det er dét, der gør kunsten evigt foranderlig, levende og relevant. Men nok også dét, der indimellem får kunsten til at virke indforstået og svær at få hold på.
 
Etableringen af Louisiana Channel i 2012 er derfor et formidlingsmæssigt overordentlig kærkomment og generøst tiltag, som på en nysgerrig, engageret og altid kvalificeret måde åbner kunsten for os. Gennem en lind strøm af skarpe interviews og samtaler med et væld af skabende kunstnere, giver kanalen os adgang til en kolossal mængde af viden og indsigt i de kunstneriske overvejelser og processer, der ligger til grund for den kunst der skabes i dag. Hvorfor ser tingene ud som de gør? Og hvilke perspektiver skaber det for os – som individer, fællesskab og samfund?
 
For deres dedikerede og indsigtsfulde udvikling af Louisiana Channel til en af tidens vægtigste internationale formidlingskanaler for billedkunst og arkitektur, men også for litteratur, musik og design, tildeles Christian Lund og Marc-Christoph Wagner N.L. Høyen Medaillen i 2023.

Billedkunstner Amalie Smith tildeles i 2023 N.L. Høyen Medaljen med følgende motivering:
 
Med N.L. Høyen Medaljen kan Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster hædre en person, der har ydet en indsats af høj kvalitet inden for forskning, fortolkning eller formidling af de skønne kunster.
 
Men hvad vil det sige at formidle kunst? Eftersom kunst er kommunikation, formidler den så ikke sig selv? Nej, nok ikke helt, ikke altid. At formidle kunst vil vel sige at åbne nogens øjne for den kunst. Men er man nødt til at forklare det udefra, opsummerende og konkluderende, eller kan formidling af kunst også selv være kunst? Kan kunst formidles indefra og på sine egne præmisser med alle de nuancer, al den sensibilitet, kompleksitet og åbenhed, den indeholder? Ja, det kan den, hvis det er billedkunstneren, forfatteren og altså formidleren Amalie Smith, der formidler den.
 
I bøgerne Marble og Thread Ripper er der 2 spor: et spor, der fremlægger en dybdegående research af henholdsvis marmorens historie som skulpturmateriale og koblingen mellem computeren, matematikken, kunstig intelligens og vævning, og så i begge et spor, der nærmest er den researchende hovedpersons dagbogsnotater. I begge bøger betyder den indlevelse i stoffet også læserens indlevelse i stoffet. Og det gør den også for læsere, der ikke anede, hvem Anne Marie Carl Nielsen eller Ada Lovelace var og slet ikke anede, hvor vedkommende og væsentlige og gribende disse ting og personer er, men blot troede, at de var i færd med at læse en roman. Og det er de jo også; de er i færd med at læse en roman, de er i færd med at læse billedkunst, de er i færd med at få øjnene op for noget.
 
Der er al mulig grund til at hædre billedkunstneren Amalie Smith. Der er al mulig grund til at hædre forfatteren Amalie Smith. Men i dag vil vi gerne hædre formidleren Amalie Smith, selvfølgelig for at pege på kvaliteten af arbejdet, men også for at pege på vigtigheden af, at også kunstnerne formidler kunsten, på deres egne og dens egne præmisser – eller: måske er det ikke vigtigt, at alle kunstnere gør det, men det er vigtigt, at denne kunstner gør det.
 
Derfor hædres Amalie Smith med N.L. Høyen Medaljen.

Billedkunstner Rolf Nowotny tildeles i 2023 Franciska Clausen Medaljen for udstillingen NOCLIPLILT med følgende motivering:
 
Det kunstnerdrevne udstillingssted Simian er placeret i en stor kælder oprindelig bygget til cykelparkering. I denne betonkælder i det ellers sjælløse Ørestaden, lige over for indkøbscenteret Fields, udspiller sig et stærkt dragende og urovækkende scenarium.
 
I en totalinstallation bygget op som et hjem er vi i bogstavelig og overført betydning under terræn. Fugt, forrådnelse og fordærv synes at krybe over installationens mange genstande, der er hentet fra almue og folklorens stilarter. Heri understreges billedet af hjemmet – som idyliseret og kvælende klaustrofobisk.
Unheimlich og hjemsøgt befolkes rummene tillige af deformerede og groteske menneskelignende skulpturer. Som stivnede sci-fi spøgelser, står de med tvedelte hoveder og spaltede tunger.
 
Rolf Nowotnys udstilling NOCLIPLILT fra 2022 er et bombardement af sanseindtryk. Præcist valgte genstande, manipulerede materialer og nyskabte skulpturer indgår i en stemningsmættet, æstetisk stramt scenograferet helhed.
 
Vi trækkes gennem fordums møjsommeligheder og ny teknologis frygtbilleder. Vi hvirvles gennem et parallelunivers. Fortid er nutid og drømme bliver til mareridt. Her grines grotesk fra Ørestadens ‘white cube’ – her vrænges af forestillingen om velfærdens overblik og fremskridtets program.
 
For dette intenst fortættede og dristige værk tildeles Rolf Nowotny Franciska Clausen Medaljen.