Akademiraadets udtalelse om regeringens nye arkitekturpolitik

Det er glædeligt at se, at Kulturministeriet allerede for fire år siden tog initiativ til at udvikle en ny arkitekturpolitik med nedsættelsen af en ekspertgruppe. Gruppens arbejde – med grundige analyser, tværfaglige drøftelser og en åben dialog med både fagfolk, kommuner, organisationer og offentligheden – danner et solidt fundament for det politiske udspil, som nu foreligger. Akademiraadet vil gerne anerkende det store og omfattende arbejde, der er lagt i processen, og takke alle, der har bidraget til at skabe en så bred og reflekteret ramme for Danmarks arkitektoniske udvikling.

Fælles engagement
Arkitekturpolitikken får dog kun reel betydning, hvis den bliver et aktivt redskab i både statens og kommunernes planlægning og byggepraksis. Politikken bør derfor bruges som et strategisk styringsværktøj, der forpligter til ansvarlig forvaltning af vores fælles ressourcer og til at værne om biodiversiteten og de planetære grænser. Staten må gå forrest som rollemodel, men det er lige så vigtigt, at landets kommuner, private bygherrer, fonde, almene boligselskaber og øvrige aktører tager medansvar. Kun gennem et fælles engagement kan vi skabe et smukkere, grønnere og mere sammenhængende Danmark.

Akademiraadet stiller sig til rådighed med sin brede faglige viden og erfaring. Med over 1500 medlemmer af Kunstnersamfundet repræsenterer rådet en unik samling af ekspertise inden for arkitektur,
billedkunst, planlægning og landskab. Vi ønsker at bidrage aktivt til, at politikken omsættes til handling og til, at dens målsætninger for alvor bliver forankret i praksis.

Der er brug for handling
Rådet noterer med tilfredshed, at regeringen har udpeget en række konkrete handlepunkter for at sikre arkitekturpolitikkens gennemslagskraft. Dog bemærker vi, at flere af disse allerede er igangsat og derfor ikke nødvendigvis repræsenterer nye, radikale initiativer. Akademiraadet støtter varmt ønsket om en revision af bygningsreglementet, der kan fremme brugen af cirkulære materialer, styrke genbrug og mindske byggeriets CO₂-aftryk. Økonomiske incitamenter i lovgivningen vil med andre ord være både ønskelige og nødvendige. Incitamenter som også kunne give kommunerne bedre redskaber til at bevare og transformere eksisterende bygninger i stedet for at rive dem ned. Den bebyggede kulturarv er en værdifuld ressource, og dens transformation rummer både bæredygtige og æstetiske potentialer.

Helhedstænkning er afgørende
Desuden finder Akademiraadet det særdeles positivt, at politikken lægger vægt på sammenhængen mellem natur, landsbyer og teknologisk udvikling. Denne helhedstænkning er afgørende for at skabe et mere balanceret Danmark, hvor både by og land kan trives. Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning har i den forbindelse udarbejdet en række inspirationskort, der viser visioner for et dansk landskab i balance – tilgængelige på akademiraadet.dk

En national kunstpolitik
Afslutningsvis ønsker Akademiraadet at opfordre til, at der igangsættes en tilsvarende inddragende proces for udviklingen af en national kunstpolitik. I en tid præget af værdikampe, klima- og biodiversitetskrise, krig, teknologiske omvæltninger og pres på ytringsfriheden er der behov for at styrke kunsten, den kunstneriske frihed og kunstens rolle generelt i samfundet. Tilsammen kan arkitektur og billedkunst bidrage med refleksion, poesi og nye perspektiver, der kan samle og styrke vores fællesskab.

Akademiraadet ser frem til at medvirke aktivt i det videre arbejde for at realisere visionen om et skønnere, mere bæredygtigt og mere menneskeligt Danmark.

Akademiraadet stiller sig gerne til rådighed for yderligere dialog.

Venlig hilsen

AKADEMIRAADET