Vi skal have mere natur i Danmark, og den skal være sammenhængende; vi skal have en bæredygtig fødevareproduktion, der som udgangspunkt skal give os selv sunde og friske fødevarer, og så skal vi se på, hvordan vi bosætter og transporterer os mere bæredygtigt. Dette kunne være et indlysende program for et nyt danmarkskort – og for at det skal lykkes, har vi brug for at starte landboreformerne version 2.0.
Det landskab og det landbrug, vi har i dag, er skabt af landboreformerne fra slutningen af syttenhundredtallet og efterfølgende inddæmninger og dræninger. Tiderne har ændret sig radikalt siden da; temperaturerne stiger, biodiversiteten er i dyb krise og mange (de fleste) lever af dårlig industrielt forarbejdet mad. Hvis vi vil ændre på dette og samtidig tør lade det afspejle sig i det landskab, vi bebor sammen med planter, dyr og alle de andre organismer, kunne et sted at starte være at kigge på det geologiske grundlag.
Danmark er efter sidste istid overordnet præget af 2 meget forskellige geologiske situationer. Vest for israndslinjen (der hvor isen gik til ved sidste istid) er landskabet præget af forholdsvis næringsfattige sandede jorde – der hvor heden lå før den blev opdyrket. Øst for denne linje er jorden fed og fuld af næring til at dyrke planter/afgrøder/skov. Vestjyllands og hedens opdyrkning var en ingeniørmæssig bedrift i 1800-tallet, men det skete og sker med store omkostninger, når jordene er så dårlige, som de er, skal de uafladeligt vandes og gødes for at give afgrøder – det hænger ikke sammen.
Så hvad nu hvis vi udlagde hele Vestjylland til natur. Én stor nationalpark, der virkelig ville batte noget, vidstrakte hede- og skovarealer, lade vadehavet få frit spil til dynamisk at æde af kysten med nye strandenge til følge, slippe de store åer fri hvor laks og smelt kunne boltre sig.
De store naturområder kan plejes af får, køer og heste som giver os det kød vi har brug for – når vi har fået sat vores forbrug passende ned.
I dag er ca. 2 tredjedele af Danmarks areal landbrugsland, der er ca. lige meget by og skov henholdsvis 14 og 13 procent, og sølle 13% er tør og våd natur. Den beskyttede, stadigt mere pressede, natur er spredt udover landet i små usammenhængende øer, der gør at selvom en population af noget sjældent måske trives et sted kan den ikke sprede sig videre ud i landet. Lavbundsjorde, småskove og større og mindre vandløb kan tilsammen begynde at danne grundlag for en mere sammenhængende natur i Østdanmark uden at det går nævneværdigt ud over landbruget.
Vi flytter til byerne og koncentrerer vores aftryk på færre kvadratmeter hvilket frigør plads til mere fælles natur. Vi skal ikke for en hver pris holde liv i alle små flækker og hendøende provinsbyer, flertallet vil på sigt bo i færre og mere koncentrerede byområder. I stedet for med næb og klø at kæmpe imod en udvikling der sker alligevel, hvad så med at tage den positive vinkel og kigge på alle de fordele der er ved det – både i forhold til det de enkelte byer kan tilbyde af uddannelse, erhverv og kultur, hvordan færre byer lettere kan betjenes af effektiv offentlig transport og hvor meget mindre asfalt vi er nødt til at brug til et mindre men mere koncentreret vejnet.
Ligesom de koncentrerede menneskelige bebyggelser (byerne) forbindes af et infrastruktur-netværk af veje og jernbaner forbindes eksisterende naturområder, i den ideelle nye verden, af nye ’naturmotorveje’ der krydser igennem det åbne landbrugslandskab.
I landbruget skal vi holde op med at bruge vores værdifulde jord til at dyrke foder til den industrielle dyreproduktion, men i stedet dyrke sund mad til Danmarks indbyggere, dyrene skal sendes på græs, selv finde deres mad og derigennem være med til at vedligeholde og styrke vores naturområder og på markerne skal der dyrkes grøntsager! – Danmark har et fantastisk klima til at dyrke frugt og grøntsager, bælgfrugter og æbler, kål og kartofler alt det der danner basis for en ny sund klimabevidst madkultur, hvor kødet bliver tilbehør.
Landskabet og dets indretning og brug er tæt forbundne med vores liv, det er vores hverdagslige valg der gør at det danske landskab og den danske natur har det godt eller skidt.
Ved at koncentrere tingene giver vi plads til at et helt nyt danmarkskort opstår. Et danmarkskort hvor byernes liv er koncentreret, fødevarerne dyrkes på de gode jorde i nærheden af byerne hvor de skal spises og naturen får den plads den har brug for.
Vi skal spise anderledes, bo anderledes og fordele kvadratmeterne i Danmark anderledes end i dag, det kræver landboreformer i en version 2.0 – men hvis vi tør det og gør det, kan vi alle sammen være her; dyr, mennesker og planter og alle trives på en helt andet måde end i dag. I harmoni med det landskabelige grundlag.
